Vores medlemmer Monica og Martin havde denne aften forberedt en workshop “Komposition og farver”.

Vi så først en lille film om billedvinkler: normalperspektivet, frøperspektivet, fugleperspektivet, front-, side- eller nakkeperspektivet samt diagonalperspektivet.

Efter nogle generelle anbefalinger gennemgik Monica og Martin de væsentlige regler om billedkomposition:
1. Symmetri
2. Ledende linjer
3. Beskæring
4. Dybde
5. Indramning
6. Det gyldne snit eller reglen om tredjedele
– alt sammen illustreret med gode billedeksempler.

De understregede også, at reglerne skal opfattes som vejledende – man skal ikke blive slave af reglerne, og nogle gange får man bedre billeder ved bevidst at bryde reglerne.

Efter en pause var der tilrettelagt et gruppearbejde, hvor hver gruppe fik opgaver med udgangspunkt i nogle af kompositionsreglerne.
Vi fik udleveret en række billeder sat ind i plastiklomme.
Herpå skulle vi indtegne (med en whiteboardmarker direkte på plastiklommen – så kan man nemlig nemt slette dem igen med en lommetørklæde; mega smart) den måde, kompositionsreglerne eventuelt passede på billederne .

Vi sluttede med, at hver gruppe præsenterede sine overvejelser for de tre bedste billeder.

Det var en meget inspirerende og lærerig aften.
Tak til Monica og Martin for det store arbejde, de havde lagt i at forberede workshoppen.