Laserjolle Kapsejleds i Nivå

Laserjolle Kapsejleds i Nivå

I weekenden 14-15 maj afholdt Nivå Bådelaug kapsejlads for Laserjoller.
Sejladsen var en del af de Danske Nationale Mesterskaber, hvor der sejles et antal kapsejladser forskellige steder, hen over året.
Laserjollen er den type jolle, som Anne-Marie Rindom vandt bronze i ved VM i 2016 og guld ved verdensmesterskaberne i 2015 og 2021.
De ca. 30 deltagere talte både mænd og kvinder og spredte sig aldersmæssigt fra ca. 16-50 år.

Vi var 5 fotografer, Finn, Jes, HenrikF, Martin og Svend Erik fordelt over de to konkurrencedage.
Begge dage var vi delvis også på vandet for at fotografere.
Det er både spændende og udfordrende.
For det første kommer man tæt på sejlerne, og kan tage nærbilleder af både sejlere og den action der foregår på vandet.
Det giver gode, spændende og levende billeder.
For det andet er udfordringerne mange; om lørdagen blæste det op til 15 m/sekund.
Vi blev gennemblødt af bølgerne, der kastedes ind over gummibådene vi sejlede i.
Kameraer og objektiver måtte under jakken, og vi måtte sætte os på måder, der bedst beskyttede os selv og vores kameraudstyr.

Heldigvis havde vi redningsvesten på under jakken, i modsat fald ville det ikke have været muligt at få kameraudstyret ind under jakken.
Bølgerne gjorde, at gummibådene af og til tog vand ind, som drænedes via ventiler; gummistøvler fremfor sneakers eller lignende, anbefales uanset vejret.
Min rygsæk blev gennemblødt, heldigvis havde jeg kun medbragt kamera med monteret objektiv, som hang over skulderen. Der var heldigvis ikke kamera-grej i rygsækken, så der skete ingen skade.
Læren er dog at tænke over om ens kamerataske eller rygsæk er vandtæt, og kan klare at stå på gulvet i gummibåden.

Fotografering fra båd er som sagt udfordrende, men lærerigt; uanset vejret gynger båden naturligvis – lidt eller meget.
Den bevæger sig som oftest i uforudsete baner.

Som fotograf er ens øje klinet til okularet, hvor man søger at ’sigte’ og ’ramme’ sejleren med sit objektiv.
Hurtig lukkertid og en god autofokus er nøglen, men det har de fleste kameraer i dag.
Objektivet vil typisk have en brændvidde på 70-200mm, men brændvidden kan selvfølgelig være både mindre og større end det. Jo større brændvidde, jo større bevægelse ’ude for enden’ af objektivet ved bådens bevægelser.
Resultatet er ’hit ’n miss’ kombineret med en vis svimmelhed, når man har siddet med øjet klinet til okularet i en vis tid.
Nyd billederne, der viser at fotograferne gik til opgaven med ildhu, og var ganske succesfulde mht til ’hit’.
(Svend Erik)

Jiu Jitsu træning

Jiu Jitsu træning

Så var det tid til noget nyt action-fotografering.

Min søn begyndte i sidste år med at træne Brasiliansk Jiu Jitsu hos “Helsingør Kampsportscenter”.

Sidste weekend var der en særlig trænings-weekend, hvor stormesteren Octavio Couto fra Brasilien (6th degree black belt) underviste i forskellige situationer.

Det var meget lærerigt for deltagerne, og også for mig (selvom jeg ikke ville dyrke denne sport med mine gamle knogler…).
Om fredagen trænede de med deres dragter (“gi”), og om lørdagen blev de undervist i “no-gi” (tæt-siddende træningstøj).

Fredag kl 17:00 ankom jeg til klubben udstyret med kamera, 24-105/f4 objektiv og flash.
De første par billeder skød jeg med flash.
Men jeg kunne godt se, at det forstyrrede deltagerne lidt, desuden manglede jeg en 3. hånd for at kunne justere brændvidden.
Så lagde jeg flashen af og gik forsigtitgt rundt (uden at blive ramt) og tog massevis af billeder.

Jeg gemte i RAW, som viste sig at være den bedste måde for mit workflow.
Selvom de kun øvede i de forskellige teknikker, skal man være hurtig for at få gode skud.
Jeg indstillede kameraet til M, med ca. 1/400s lukkertid, blænde til f4, Continous Autofocus med Eye-autofokus, enkeltbillede og elektronisk lukker.
Når man fotograferer på denne måde, så skal ISOen være sæt til AUTO (som jeg også gjorde), selvom der kom nogle billeder ud med værdierne op til 8.000.
Desuden sat jeg EVén op til +2/3, fordi væggene og vinduerne var jo meget lyst, og så fik jeg alligevel ansigterne i godt lys.
Det virkede ret fint.

Men lyset selv… typisk for indendørs fotografering: det er en blanding af kunstlys (i forskellige farvetemperaturer) og naturlys, som skiftede løbende pga skyerne.

En anden erfaring var at komponere, således der er tilstrækkelig ‘plads’ på billedet til at få alle kropsdele med (dvs at man skulle zoome lidt mere ud eller gå et skridt tilbage).
Baggrunden, når man har tid og tænker på den i denne sekund, skulle også være pæn eller rolig (det lykkedes ret ok, synes jeg).

Men det allervigtigste er jo, at man får gode udtryk på deltagernes ansigter.
Den aften skød jeg ca. 840 billeder, hvoraf 208 blev ”gode”.

Om lørdagen var jeg der fra kl 11 igen i 1 1/2 timer, hvor lyset udefra var lidt kraftigere.

Jeg begyndte igen med flashen, og gemte i RAW og JPG.
Igen kort efter begyndelsen fortsat jeg uden flash.

Jeg prøvede også at sætte kameraet til en målte hvidbalance på to steder i rummet, men det virkede ikke som jeg håbede (pga det vekslende naturlig lys og som sagt, forskellige farvetemperaturer af lyskilder på loftet, desuden alle mulige refleksioner).
Derefter skiftede jeg til AUTO WB, hvorefter billederne blev nogen lunde bedre.

Det var også en fin oplevelse for mig, og jeg skudt denne gang ca. 480 billeder, hvoraf der blev 209 “gode”.

Hjemme igen begyndte jeg med at redigere billederne – først i PhotoMechanic for at gennemføre en hurtig udvalg af de bedste billeder.
Derefter videre i Photoshop, hvor jeg begyndte med at justere farvetemperaturen.
Det var en udfordring – farvetemperaturen svingede fra ca. 2.800K op til 3.500K.
For at kunne tilpasse farvetemperaturen bedst muligt, tog jeg som referencepunkt fx en del af et hvidt væg, elektriske installationer, eller direkte på dragten.
Det virkede ret fint.
Derefter coppede jeg og til sidst blev der ændret lidt i værdierne (med udgangspunkt af AUTO-funktionen) på hvert billede.
Her sidder man i flere timer, men det er jo også en del af hele processen, man elsker.

Det var også sjovt at se at ansigterne på deltagerne skiftede løbende farver – jo mere de øvede, jo mere blev deres hud lidt mørkere og mere farveintensive.

Alt i alt var det en rigtig god og meget lærerig oplevelse.
Brian, som er stifteren af Helsingør Kampsportscenter, var i hvert fald meget tilfredse med mine billeder.

Jeg tænker at jeg tager derhen igen – denne gang på en tirsdag, hvor de laver ”Sparing”…

Nivå Bådelaug

Nivå Bådelaug

I weekenden 30. april – 1. maj begav 15 medlemmer af Fotoklubben Kronborg og Region Nords actiongruppe sig ud på en spændende rejse.

Vi er blevet bedt om at fotodokumentere trænings- og konkurrenceforløbet, hvor der i regi af Nivå Bådelaug skal udvikles OL-atleter i windsurf.
Der er tale om en ny sportsgren i OL-regi, “IQ Foil windsurfing”, som skal være med i OL i Paris 2024 som demonstrationssport.

Aktiviteten er forankret i Elite- og Talentcenter Øst (ETØ), som er et samarbejde mellem Team Danmark, Dansk Sejlunion, Kongelig Dansk Yachtklub, Hellerup Sejlklub, Nivå Bådelaug samt Gentofte og Fredensborg kommuner.

Indvielsen af ETØ skete lørdag den 30. april af borgmestrene Michael Fenger og Thomas Lykke Pedersen fra de to kommuner, og de første sejladser foregik denne dag samt søndag den 1. maj.

Der var 60 tilmeldte surfere.
Desværre var der ikke meget vind, men der blev dog gennemført to sejladser begge dage.

Det var et utroligt veltilrettelagt arrangement, vi blev modtaget med åbne arme og stor velvillighed.
Det bliver spændende at deltage i de kommende sejladser og træninger, som jo vil strække sig over lang tid.

Kronborg Backyard Ultra 2022

Kronborg Backyard Ultra 2022

Arrangøren Henrik Toudal Offersen henvendte sig til fotoklubben og spurgte, om vi kunne være behjælpelige med og interesserede i at tage billeder af løbet ”Kronborg Backyard Ultra 2022”.
Den opfordring sagde vi selvfølgelig ”ja” til!

Løbet er en international begivenhed, der finder sted hele året forskellige steder på kloden.
Løbet er noget anderledes end ”normale” løb: Backyard Ultra foregår på en “rundbane” med en fast international distance på præcis 6,7056 km og man løber aldring på asfalt.

I Helsingør foregik løbet i skoven omkring Teglstrup Hegn og ud til Kobberdammen, og start/mål/mødested var hos Helsingør Feriebys´s fælleshuset.
Det andet særlige ved løbet, er, at der er tale om et udskilningsløb – man løber til sidste mand når i mål.
Løbet starter forfra hver hele time.
Jo hurtigere løberne når banen rundt, jo mere hviletid opnår de, før næste runde starter.

Startskuddet lød fredag den 22/4 kl. 22.00 til de 63 løbere.
Efter ca. 40-55 minutter var de tilbage for et kort hvil til spisning, drikke, toiletbesøg osv. før næste start kl 23.00!
Efter 24 timer var der stadigvæk 3 løbere tilbage.
De har løbet på adrenalin tilsat en smule hvile og lidt mad og drikke, men uden søvn. Helt utroligt!

Løb i skoven om natten er svært, selv med pandelampe – der lurer mange rødder, sten, bakker osv.
Et par løbere faldt, men der var heldigvis ingen som kom alvorligt til skade.
Stor respekt til løberne!

Fotografisk var det endnu en sjov og lærerig afveksling fra ”sædvanlige” løb.
Vi var fire fra klubben (Svend Erik, Henrik F, Niels M og jeg), som var med på starten fredag kl 22.
Vi øvede os delvis med langtidseksponering, der giver sjove og interessante effekter, når man fotograferer løberne med deres pandelamper, men brugte også flash.
Her fandt vi at TTL ikke fungerede optimalt, fordi pandelygterne var for kraftige. Flashydelsen måtte derfor tilpasses.
Når det er så mørkt, er det meget vigtigt at har også styr på fokus.
Derfor stod en af os model med tændt pandelygte som vi kunne fokusere på.
Vi huskede at slå billedstabilisering fra.
Når man tager billeder med langtidseksponering så anbefales det også, at bruge selvudløseren (2 sekunder er nok) – så undgår man eventuelle rystelser.

Om eftermiddagen tog vi også billeder – denne gang ved Kobberdammen, hvor vi søgte at få den flotte natur som baggrund. Det gode vejr gav hårdt lys og mørke skygger – udfordrende!
Flashen blev prøvet i lyset, men viste sig at være for svag.
Billederne gemte vi i RAW, så der var ingen problemer med efterfølgende korrigering af det hårde lys og skygger.
Det gjaldt især lysning af de mørke ansigter.
I blå time, ved 20.30 tiden passede brug af flash fint.
Ved målet tog vi lørdag aften billeder af de sidste 5 løbere.

Det var en rigtig god oplevelse, og vi håber arrangøren er tilfreds med vores billeder!

PS: vinderen blev i øvrigt Mattia Colzada (Italien) med 31 omgang (svarer til ca. 208km løbet i 26 timer, 20 minutter og 19 sekunder), fulgt af 2 danskere – tillykke!!!

Beach Soccer

Beach Soccer

Så var vi igen ved Ryparken for at fotografere strandfodbold, hvor vi blev inviteret af ”Copenhagen Beach Soccer”.
Denne gang var der kamp mellem tre mandskaber:
Copenhagen Beach Soccer (Danmark)
Bemannia (Sverige)
Rostocker Robben (Tyskland)

Strandfodbold er hårdt!
Alle der har prøvet at spille fodbold på sand, eller løbet i sand, ved det.
Det kræver meget kondition af spillerne – mere end på det ”almindelige” fodbold.
Når der spilles en kamp så består den af 3 halvlege, hver på 15 minutter med 5 minutter pause mellem hver halvleg.

Boldens og spillernes spring på sandet, gør det svært at forudse, hvordan bolden ruller på sandet – om den ruller videre, eller pludseligt springer op eller bliver liggende.

Denne uforudsigelighed og tilfældighed gør spillet udfordrende for spillerne, især for målmænd, og – selvfølgelig – også for os fotografer!
Det er altså næsten umuligt at forudse, hvorhen man skal rette kameraet for at få et fedt skud.
Men – vi havde jo heldigvis nok plads på vores hukommelseskort…
Vi var tre fra vores klub (Svend Erik, Henrik K og jeg), som tog masser af billeder (alt i alt over ca. 4.000).

Desuden havde vi lært det med ”Rolling Shutter”, så denne gang blev der fotograferet med mekanisk lukker (undtaget A9ii’eren).

Med tiden bliver man også bedre med at komponere billederne, lægge mærk til baggrunden og forsøge at indfange ansigtsudtryk; men der er alligevel stort forbedringspotentiale….

Vi prøvede os frem med lukkertidsindstillinger, ”S” (lukkerprioritet), og ”A” (blændeprioritet) – vi eksperimenterede også med blænderåbninger – fra største og nedefter – og satte ISO til ”Auto”.

En anden fin indstilling man kan med Sony-kameraer er at sætte en minimum-lukkertid (f.eks. til 1/500s).
Det sikrer at billeder – uanset andre indstillinger – altid tages med den samme hastighed.
Det fungerede rigtig godt.

Hvidbalancen skiftede mellem overskyet og sollys, hvor sollys viste sig bedre egnet.
Billederne gemte vi hovedsagelig kun i JPG.
Som sagt – vi bliver bedre…

Vejret var de første ¾ af tiden gråt, koldt og med lidt blæst. I den sidste periode kom solen endelig ud, det blev varmere og blæsten forsvandt.

I øvrigt var der på den næste dag 3 kampe igen. Samlet vandt det danske hold!
Tillykke!!!

Beach Soccer Træning

Beach Soccer Træning

Lørdag den 26. marts fotograferede Martin og jeg strand fodbold på Ryparken idrætsanlægs sand bane.
Denne lørdag var en træningsdag af „Copenhagen Beach Soccer”, hvor 8 medlemmer var mødt op til leg, spil og boldøvelser.

Sporten er særdeles livlig og byder på meget fine sports- og action billeder.
Klubben blev startet i 2014 og arrangerer stævner i Danmark og de baltiske lande.
Vejret var marts-fantastisk med fuld sol, der både gav fotografiske udfordringer og -muligheder.

Fra den teknisk (mere nørdede) side havde vi vores to Sony´s med – A7mk4 og A9mk2, samt objektiverne Sony FE 70-200mm F4 G OSS, Sony FE 24-240mm F/3,5-6,3, Sigma 24-70mm f/2.8 DG DN Art og Lensbaby Velvet 56mm.

Vi brugte brændvidder fra 24 op til 200 (240)mm – afhængig, hvor vi lurede.
Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke bliver ramt af bolden (især når man sidder bag målet)…

Spillerne bevægede sig ret hurtigt – dvs. at de blev først skarpt med en lukkertid fra 1/500s eller endnu hurtigere.
Bolden fløj endnu hurtigere.
På et par billeder kan man godt se at man skal bruge mekanisk lukker i stedet af den elektroniske (A7Mk4) – den elektroniske lukker giver i visse situationer “rolling shutter”, hvor eks. en bold aftegnes mere oval end rund – men så har vi lært noget igen…

Når man vil tage et billede, hvor spilleren rammer præcis bolden, så bliver man nødt til at skyde med flere billeder per sekund (så hurtigt som muligt) – ellers er chancen meget lille.

Og de sædvanlige udfordringer – at være opmærksom på lysets retning, og den baggrund billedet får – et evigt tema.

Det var en ny og lærerig sportsgren at fotografere.
(Svend Erik)