For at blive bedre til billedredigering, som er en ret vigtig del af hele billedprocessen havde vi inviteret Kira´s bekendt Jesper Bjørn Andersen.
Vi mødtes klokken 9, hvorefter vi ”tilpassede” klublokalet til vores behov med borde og strømforsyning.
Monica og Steen sørgede for en god forplejning med morgenbrød og pålæg, kaffe og te – mange tak for det.
Efter klokken 10 begyndte Jesper med sit foredrag, og selvom han viste os sine måder at arbejde med lag og andre indstillinger i Photoshop, havde vores medlemmer, som har fx Affinity Photo, også gavn af hans præsentation, og blev inspireret.
Det var sikkert mere avanceret, hvad der blev vist, men alle kunne få meget ud af det.
Mange tak, Jesper!
Sideløbende – og bagefter – viste Steen og Martin et par af vores nye(re) medlemmer de første skridt i billedredigering (fx import af RAW-filen, indstillinger af eksponering og kontrast, beskæring, tilpasning af størrelsen osv.) ved siden af / derefter.
Disse første skridt er meget vigtige, når man begynder at tage fotografering mere seriøst.
Når man har bedre styr på det, så bliver programmerne mere overskuelige, og så kan man gå mere i dybden.
Og der var selvfølgelig også god tid til at snakke sammen (nogle gange er det lidt mere sammenpresset på en klubaften).
Det er meget værdifuldt – så kan man bedre forstår andres behov og opbygge gode relationer.
Ca. klokken 15 ryddede vi op og sagde ”Tak for i dag og vi ses igen”.
Her kan du se alle billeder fra workshoppen:
[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=95]
og mere…