Søndag d. 3 november var der Hubertusjagt i Dyrehaven.
Længe har jeg drømt om billeder af heste i spring, med rytter i flotte røde jakker og hvide bukser.
Jeg var allerede på min plads ved Magasindammen kl 9:30.
Så jeg fik mig en plads aller forrest, der stod jeg så tæt på dammen at jeg bare kunne strække mit ene ben og røre vandet. Først stod jeg alene, men hurtigt støtte der flere til.
Længe stod jeg ved siden af en mand med et endnu større kamera end mig, vi fik os en lille sluddere om rytterne og vores venten på dem.
I løbet af den første time kom der mange, og den sidste halve time inde rytterne kom var der stuvende fyldt med mennesker. Rundt om dammen stod der mennesker, op af bakken til Eremitage slottet stod der mennesker tæt sammen.
På trods af vejrprofeterne havde lovet regn, kom der ikke en dråbe, så min plastikpose og elastikker, som var hjemmelavet regnfrakke til mit kamera, fik jeg ikke brug for.
Kl 11:38 sprang de første rytter over bommen og ned i Magasindammen. Ingen rytter faldt af deres hest og ned i dammen. Det tog ca 8 minutter for 100 ryttere at springe gennem Magasindammen, men det hele værd, jeg fik mine billeder og var glad og tilfreds.
(Kira)
Her kan du se alle billeder fra eventen:
[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=107]
og mere…