I aften havde vi inviteret Per fra CEWE til at vise os alt omkring fotobøger.
Det foregik virtuelt via MS Teams.

Vi var 11 klubmedlemmer, som mødtes i vores klublokale, og fulgte med i Per´s og Lina´s fine foredrag på lærredet og med højtaler.

Før vi kom i gang med selve programmet blev det forklaret, at billederne skal være gemt i fx jpg, bmp og png, i sRGB med 8 bit – det er det, hvad CEWE´s printmaskiner kan gengive præcist.
Desuden er det vigtig når man har sort/hvid-billeder, skal man ikke gemme dem i gråtoner, men som skrevet i sRGB (ellers kan der komme uønskede farvestik ind).

Så blev programmet gennemgået, hvordan man kan bruge fx skabeloner, baggrunde, cliparts osv.
Farveindramning af billeder var også et emne, derudover fik vi masse af andre tips og fif.

Det er også muligt at lægge film ind i en fotobog – det bliver vist med en QR-code, som man kan skanne med mobilen, og ser filmen der (maks 5 minutter, i de sædvanlige formater).
Når man uploader bogen og går til sidst til betalingen, så kan man vælge, hvor længe de skal ligge i skyen (fx 3, 5, 10 år eller længere).
Spændende.

For os også interessant var ”CEWE myphotos” – det er en gratis platform i skyen, hvor man kan gemme sine fotobøger og dele med andre – det kan give virkelig meget mening (fx når man vil vise bogen på forhånd til andre)!

Alt i alt var den en vellykket og lærerig aften for os!
Mange tak for tålmodigheden og de kompetente svar vi fik af Per og Lina.

X