”Hot, damned hot, real hot!” -var vejret under Ironman for de omkring 3300 deltagere.
En flot varm, lummer solskinsdag helt i tråd med den beskrivelse DJ’en Adrian Cronauer (Robin Williams) gav af vejret i filmen Good Morning Vietnam (1987).

Vejret gjorde de 1.9 km svømning i havnen cool(!).
’Real hot’ var til gengæld cyklingen (90 km), og ikke mindst det 21.1 km lange løb rundt og rundt i byens smalle gader med den stillestående luft.

Ironman 70.3 – sådan lyder navnet med henvisning til, at der er tale om en halv Ironman/triatlon.
Distancen måles i miles.
Ironman 70.3 er en del af lignende verdensomspændende triatlon løb.

Ligesom sidste år, tog et par fra klubben ned i byen savel på landet for at fotografere begivenhederne.
Fotografisk byder både cykling og løb på gode øvelsesmuligheder i panorering og komposition.
Og så er det overraskende hvor mange forskellige typer racercykler og cykelbeklædning, der findes.
Adskillige tusinde tilskuere havde fundet vej til byen og havnen – til en vel tilrettelagt begivenhed, hvor det som tilskuer var relativt nemt at bevæge sig rundt.

Det flotte vejr med den strålende sol, gjorde, at vi havde påsat polfilter og medbragt ND filter for at kunne laver panoreringer. Martin ’skød’ med 24-105mm f4 objektiv og jeg selv med 70-200mm f4. Vi løb begge tør for ’disk space’ på kameraernes hukommelseskort – en lære i kameraopsætning, når der er to hukommelseskort til rådighed…

’Next’ gælder det Toure’n fredag den 1. juli.

Vi håber billederne falder i smag!
(Svend Erik)

Jeg synes, at vi er meget heldige i klubben med at have så mange spændende kontakter til andre organisationer og klubber, som f. eks. FAM i Kejserdalen.
Det giver os medlemmer mange muligheder for at tage sports – og action fotos, som vi ellers ikke ville have.
Så stor tak til Jer, der igennem tiden har skaffet disse kontakter 😊.

Der blev afholdt klubmesterskab i Kejserdalen i onsdags, hvor jeg var heldig at have mulighed for at fotografere mit første motor cross løb.
Klubbens officials i klubhuset, hvorfra man kunne overvåge hele banen, var utroligt søde og venlige.
Jeg lånte en gul vest, så jeg blev mere synlig for kørerne, og fik et par forslag til, hvor det kunne være godt at stå.
De forslag valgte jeg dog ikke at følge.
Jeg fandt mig i stedet en position midt på baneområdet, hvor kørerne kom forbi på begge sider af mig, så jeg både havde motiver til hurtig lukkertid ( 1/1600 – 1/2500 sekund ) samt sving med mulighed for at lege med langsom lukkertid – jeg forsøgte mig med helt op til 1/40 sekund.

Jeg havde valgt at tage mit R5 samt et 70-200 mm f/2,8 objektiv med. Og det var generelt et valg, jeg var meget tilfreds med, selv om man får lov at komme MEGET tæt på banen og kørerne.

Jeg håber bestemt, at jeg får flere muligheder for at fotografere derude igen, og så vil jeg tage et ekstra kamera og et 24-105 mm objektiv med også.
Kørerne startede med opvarmning / træning fra kl 16.00 – 16.45 og fra kl 17.00 gik kampen om trofæerne i gang.
Jeg fik desværre ingen billeder af kørere med pokaler, da mit SD kort løb fuldt kl 17;43, så jeg kunne tage hjem og gå i krig med at gennemse m.m. det ca. 4700 raw filer 😉
(Kurt)

På godset Grønnessegaard udenfor Hundested, kunne man i dagene 4-6 juni på TimeWinder festivalen opleve levendegørelse af 100 års mekanik, kultur, tøjstil og meget mere fra 1875-1975.
Her så man bilens udvikling op gennem tiden, og ditto flyvemaskiner, to verdenskrige, mekaniseringen af landbruget samt ægte dampmaskiner for fuld udblæsning.
Kort sagt en flot og storslået arrangeret nostalgifestival med deltagere fra de nordiske lande.

Seks fotografer fra Action gruppen, de sports- og action interesserede fotografer fra en række nordsjællandske fotoklubber, tog billeder.
(Svend Erik)

Så var det tid til noget nyt action-fotografering.

Min søn begyndte i sidste år med at træne Brasiliansk Jiu Jitsu hos “Helsingør Kampsportscenter”.

Sidste weekend var der en særlig trænings-weekend, hvor stormesteren Octavio Couto fra Brasilien (6th degree black belt) underviste i forskellige situationer.

Det var meget lærerigt for deltagerne, og også for mig (selvom jeg ikke ville dyrke denne sport med mine gamle knogler…).
Om fredagen trænede de med deres dragter (“gi”), og om lørdagen blev de undervist i “no-gi” (tæt-siddende træningstøj).

Fredag kl 17:00 ankom jeg til klubben udstyret med kamera, 24-105/f4 objektiv og flash.
De første par billeder skød jeg med flash.
Men jeg kunne godt se, at det forstyrrede deltagerne lidt, desuden manglede jeg en 3. hånd for at kunne justere brændvidden.
Så lagde jeg flashen af og gik forsigtitgt rundt (uden at blive ramt) og tog massevis af billeder.

Jeg gemte i RAW, som viste sig at være den bedste måde for mit workflow.
Selvom de kun øvede i de forskellige teknikker, skal man være hurtig for at få gode skud.
Jeg indstillede kameraet til M, med ca. 1/400s lukkertid, blænde til f4, Continous Autofocus med Eye-autofokus, enkeltbillede og elektronisk lukker.
Når man fotograferer på denne måde, så skal ISOen være sæt til AUTO (som jeg også gjorde), selvom der kom nogle billeder ud med værdierne op til 8.000.
Desuden sat jeg EVén op til +2/3, fordi væggene og vinduerne var jo meget lyst, og så fik jeg alligevel ansigterne i godt lys.
Det virkede ret fint.

Men lyset selv… typisk for indendørs fotografering: det er en blanding af kunstlys (i forskellige farvetemperaturer) og naturlys, som skiftede løbende pga skyerne.

En anden erfaring var at komponere, således der er tilstrækkelig ‘plads’ på billedet til at få alle kropsdele med (dvs at man skulle zoome lidt mere ud eller gå et skridt tilbage).
Baggrunden, når man har tid og tænker på den i denne sekund, skulle også være pæn eller rolig (det lykkedes ret ok, synes jeg).

Men det allervigtigste er jo, at man får gode udtryk på deltagernes ansigter.
Den aften skød jeg ca. 840 billeder, hvoraf 208 blev ”gode”.

Om lørdagen var jeg der fra kl 11 igen i 1 1/2 timer, hvor lyset udefra var lidt kraftigere.

Jeg begyndte igen med flashen, og gemte i RAW og JPG.
Igen kort efter begyndelsen fortsat jeg uden flash.

Jeg prøvede også at sætte kameraet til en målte hvidbalance på to steder i rummet, men det virkede ikke som jeg håbede (pga det vekslende naturlig lys og som sagt, forskellige farvetemperaturer af lyskilder på loftet, desuden alle mulige refleksioner).
Derefter skiftede jeg til AUTO WB, hvorefter billederne blev nogen lunde bedre.

Det var også en fin oplevelse for mig, og jeg skudt denne gang ca. 480 billeder, hvoraf der blev 209 “gode”.

Hjemme igen begyndte jeg med at redigere billederne – først i PhotoMechanic for at gennemføre en hurtig udvalg af de bedste billeder.
Derefter videre i Photoshop, hvor jeg begyndte med at justere farvetemperaturen.
Det var en udfordring – farvetemperaturen svingede fra ca. 2.800K op til 3.500K.
For at kunne tilpasse farvetemperaturen bedst muligt, tog jeg som referencepunkt fx en del af et hvidt væg, elektriske installationer, eller direkte på dragten.
Det virkede ret fint.
Derefter coppede jeg og til sidst blev der ændret lidt i værdierne (med udgangspunkt af AUTO-funktionen) på hvert billede.
Her sidder man i flere timer, men det er jo også en del af hele processen, man elsker.

Det var også sjovt at se at ansigterne på deltagerne skiftede løbende farver – jo mere de øvede, jo mere blev deres hud lidt mørkere og mere farveintensive.

Alt i alt var det en rigtig god og meget lærerig oplevelse.
Brian, som er stifteren af Helsingør Kampsportscenter, var i hvert fald meget tilfredse med mine billeder.

Jeg tænker at jeg tager derhen igen – denne gang på en tirsdag, hvor de laver ”Sparing”…