På det seneste har vi i klubben haft travlt med fototure – der var mange de sidste par uger.
Og det var sikkert grunden til at vi kun var 4 til denne fototur.

Botanisk Have i København er et flot sted om sommeren, og et ideelt sted til blomster- og makrofotografering.
Det er allerede blevet september (sensommer), så der var ikke mange farverige blomster tilbage.
Men – der findes jo altid alligevel gode motiver – også afblomstrede planter har deres charme…

Vi 4 gik lidt rundt i haven, og efter ca. 2 timer sagde vi ”farvel” igen.
Vi tog nogle billeder, men kunne godt mærke, at flere deltagere fra klubben var savnet.
Det giver mere spænding.
Alligevel tak for en fin formiddag.