Rent faktisk var det planlagt, at vores medlemmer Lisbeth og Lena, skulle holde foredrag om fuglefotografering i aften.
Men desværre blev en af dem forhindret. Det betød at vi måtte flytte foredraget til et senere tidspunkt.
Med en åben aften, foreslog Martin at vi kunne nyde det dejlige eftersommer-vejr med en fototur til Rusland – Rudolf Tegner´s Statuepark.
Det blev rigtig godt modtaget – der kom ca. 17 medlemmer og Troels, som gerne vil lære klubben at kende.
Meget fint!
Der blev givet noget ideer til hvordan man kunne lave lidt anderledes billeder:
fx billeder der udtrykker følelser som eftertænksomhed, ro, ensomhed, stolthed osv.
Men hvordan?
Fotografer fx
- med åben blænde (lille f-tal) for at skabe en blurry baggrund
- med skæve vinkler
- I frø eller fugleperspektiv
- meget tæt på statuens ansigt eller kun et udsnit
- statuen sammen med en model (fotograf) osv.
- prøv måske også ICM!
- Desuden kunne man bruge det gyldne lys nu for at indramme motivet.
- At overveje hvilket billede man gerne vil have, og så lave det!
I redigeringen kunne man vælge fx formatet (landskab skaber ro, portræt skaber dynamik, kvadratisk er en blanding), eller tilføje noget støj, eller lave dem i s/h.
Vi fik travlt!
Vi mødtes kl 19 (lige da den gyldne time begyndte).
Så gik det løs og ja, det var en fantastisk himmel, som gav en god og særlig stemning i billederne.
Området er jo ikke så stor og man kunne godt se, hvor de enkelte medlemmer var undervejs.
Til sidst (ca. kl 20:15, allerede i den blå time) mødtes de fleste igen ved Kærlighedens mysterium, den store statue.
Her viste vi hinanden billeder fra kameraerne, og forsøgte at undslippe myggeinvasionen!
Ved mørkets frembrud sagde vi ”tak for i aften”.
Be the first one to comment!