I aften skulle vores billeder til årets første konkurrence (FK 1/23) bedømmes.
Vores billedsekretær Lars havde derfor bedt Renè Skaaning Nørager (formand for Fotogruppen Momento) om at påtage sig opgaven.
Og det var en stor fornøjelse for ham – og også for os!
Renè har en rigtig god tilgang til billederne – han er selv mest begejstret for genren ”landskab”, men han har et professionelt syn på billeder, forstand på og den rigtige fornemmelse for at bedømme.

Han begyndte med papirbilleder med det faste emne ”Lige i den gyldne snit”, hvor han gav sit feedback til hvert billede vi havde afleveret.
Og det var meget indlysende!
Han viste stor respekt for hvert billede, og snakkede også nogle gange med fotografen om det.
Desuden lagde han også lidt mærke til udførelsen af print og passepartout og gav os et par anbefalinger (selvom de ikke var meget afgørende for placeringen).

Vinderne blev:
1. plads: Monica Mahona
2. plads: Monica Mahona
3. plads: Lisbeth Bech

Efter pausen fortsatte han med bedømmelsen af de digitale billeder med frit emne.
Også her fik vi nogle gode fifs og synsvinkler, som gav os noget at tænke over.

Vinderne blev:
1. plads: Lisbeth Bech
2. plads: Lisbeth Bech
3. plads: Monica Mahona

Utroligt!
For første gang var der kun 2 fotografer i de tre bedste placeringer!
Tillykke Monica og Lisbeth – det bliver spændende med de næste konkurrencer….

Efter bedømmelsen viste Renè os et par af sine portfolie-mapper, hvor han havde opklæbet sine meget fine sort/hvid billeder på sort karton.
Det så rigtig flot ud, og billederne var også meget fine!

Alt i alt var det en meget spændende og lærerig aften!
Tak Renè for din rigtig gode bedømmelse!