Vi har lavet denne øvelse nu gennem nogle sæsoner – vi er blevet klart bedre til at få et godt udbytte af øvelsen.
Ole står for at indsamle billeder, fordele dem til deltagerne og fremvise dem i aften.
Og han mente, at vi også er blevet bedre til at aflevere billederne på den anviste måde.
Det viste sig dog under gennemgangen at vi var nogle stykker som havde fået afleveret en forkert udgave af deres eget redigerede billede (eller var det bare en test for tilskuerne…).
15 medlemmer deltog i øvelsen, og havde afleveret hvert et raw billede.
Hvert billede bliver så redigeret af 2 andre deltagere.
Vi ser først det uredigerede raw-billede, så gennemgår fotografen sin egen redigering.
Derefter ser vi de øvrige 2 redigerede billeder, og vi får forklaret, hvordan de blev redigeret.
Nogle billeder var stærkt udfordrende at redigere, mens andre var lidt nemmere at gå til.
Der blev vist stor kreativitet i redigeringen: spændende beskæringer, kreative flytninger af objekter, farvebehandling og kontrast.
Det er meget spændende for fotografen at se, hvad andre kan få ud af ens billede.
Og det er spændende at få en andens billeder at skulle forholde sig til og få noget interessant ud af.
Tak for en rigtig spændende (og underholdende) aften!