Før vi kom i gang med vores workshop, var der muligheden at aflevere sine billeder til vores første interne fotokonkurrence i år (digital med frit emne, papir med emnet “Bil/Biler”), og til RNF´s “Papir 2”.
Desuden samlede vi de øvrige billeder ind til “Rediger et billeder”, selvom de fleste allerede havde afleveret via Dropbox.

Vi var over 30 medlemmer i dag, som mødte op til vores foto-workshop “High-Key Fotografering”, som blev gennemført af Lisbeth.



Hun er klubbens mest erfarne fotograf i denne spændende genre.
I starten fortalte Lisbeth om Low-Key fotografering – hvad er det, hvordan gør man det, lyslægning, motiver, udtryk osv.
Low-key billeder er fyldt med skygge og formidler et indtryk af dramatik og mystik.
Meget spændende.



Derefter fortsatte hun med at formidle sin viden om High-Key fotografering.
Her gælder det om at reducere skyggerne meget bevidst, hvilket gør motivet mere drømmeagtigt, luftigt og lystigt.

Efter at Lisbeth havde vist os nogle eksempler på lyslægning og billeder gik hun over til at vise det i praktik.
Selvfølgelig med prof-udstyret med tethering og bærbar, så vi kunne se skridt for skridt, hvordan man bygger billedet op ved at prøve sig frem med lyslægningen.
Det var en rigtig god fremgangsmåde, og så kom vi i gang med de tre forskellige ”Studier”: to med en stor softbox som baggrund, softbox fra siden af samt reflektor; den tredje med en almindelig baggrund, som blev oplyst med to lamper, og to paraply til modellen.

Vi arbejdede godt sammen – nogle var fotografer, nogle var modeller, og nogle hjalp med lyssætning -, og der kom et par ret gode skud ud af det.
I sær med High-Key giver det god mening, hvis man konverterer billedet til sort hvid (så kan man bagefter lege lidt med de gule og røde toner i billedredigeringen for at lave nogle skygger…).



I de sidste 20 minutter var der mulighed for at fremvise nogle af de billeder, som blev taget.
Vi var alle ret tilfredse med resultatet.

Det var meget lærerig for os alle, og vi siger ”Tusind tak Lisbeth” for din gode indsats.

Det kræver meget tid til forberedelse og opsætning af “studier” og også derefter – derfor vil vi gerne gennemføre workshoppen med mere tid også til at øve os i det, især i ”Low Key”.

Her kan du se alle billeder fra workshoppen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=125]

og mere…