Lisbeth, vores ny medlem, var så venlig at tage mig (Martin) med til Sverige / Falsterbro, som er et velkendt sted for fugleentusiaster den 16.9.2018.

Vi mødtes tidlig om morgen, og efter ca. 1,5 timer kørsel ankom vi til stedet.
Jeg blev meget forbavset over, at der allerede var ca. 20 mennesker, som var klar med deres store kikkerter/scoper på stativ (ca. 40x forstørrelse eller mere).
De sad på sletten i deres stole og ventede på at fuglene skulle ankomme.

Så gjorde vi os klar og ventede (Lisbeth med hendes Canon 1D-X samt en 100-400mm-zoom og jeg med min Sony A6500 med min 18-200mm – omregnet 27-300mm til FullFormat, som desværre var alt for lidt).


Men der skete ikke noget.
Der var nogle køer, men de flyver jo ikke.
Rovfugletrækket begyndte efter nogen tid, – men lige præcis denne dag valgte fuglene at gå rigtig højt (måske 100 m oppe) og mange i en bue uden om den slette, hvor vi sad. Æv.

Efter et stykke tid gik vi i skoven og fandt et par små fugle (blåmejser, musvitter mm), men de var alt for langt væk efter min mening.
Vi gik videre ned på stranden, og vendte så tilbage til de andre igen.


Hold der op – nu var der endnu flere mennesker (måske mere end hundrede – og mange af dem var danskere).
Efter frokost dukkede flere ørne, våger og glenter op – men de var desværre stadig meget langt væk (jeg kunne ikke se dem med øjnet – kun med kikkerten).
De flyver meget majestætisk.

Så besluttede vi os at køre ned til fyrtårnet på spidsen af Falsterbo, hvor der er meget smukt natur.
Vi gik langs vandet på en lille sti, hvor der var ænder og andre fugle og kom derefter til stranden, hvor vi så ret mange fugle (islandske ryler, lille kobbersneppe, strand skade, grav- og krikænder mm).

Man kan godt se at Lisbeth har stor erfaring med fuglefotografering – hun er meget hurtig klar med sit kamera, har fuglen lige i fokussen og skyder løs.
Jeg var meget langsommere – først skal man jo tage kameraet op, finde fuglen i søgeren, fokusere så billedet bliver skarpt og så begynde at tage billeder.
På dette tidspunkt var fuglene desværre fløjet videre og de fleste skud blev derfor af bagdelen af fuglene.

Et par gange var jeg utrolig hurtig og heldig – men disse billeder er desværre blevet uskarpe.

Det var i hvert fald nemmere at fotografere fugle når de er tættere på og sidder stille…så når vi skal besøge Fugleparken i Nordsjælland tror jeg at jeg får mere held med mine billeder.

Sidst på eftermiddagen kørte vi hjem igen.
Da vi kørte ned til motorvejen så vi pludselig en rørhøg, som landede kun et par meter ved siden of os – men mit kamera lå selvfølgelig i bagagerummet…

Mange tak for en meget interessant og lærerig tur – mit gå-pensum for hele ugen blev i hvert fald opbrugt.

Derhjemme måtte jeg desværre fastslå, at næsten alle fuglebillederne var uskarpe efter forstørrelse i PS, dvs. at jeg vel bliver nødt til at finjustere mine objektiver…

PS: de ægte fulgeentusiaster (lige som Lisbeth) redigerer deres billeder ikke med farve o.l. – dvs. at det er let at finde ud af, hvilke billeder er hendes!!!

Her kan du se et par billeder fra eventet:

og mere…

X