På denne smukke sommeraften startede vi vores efterårssæson.
Vi ser meget frem til, at vi igen kan gennemføre et normalt program og mødes med hinanden.

Der var aflevering til FK4/21, og det bliver dejligt igen at få bedømmelsen på et rigtigt møde.

Vi startede med at ønske Monica tillykke med hendes meget flotte resultat i DSF’s Den Nationale: En guldmedalje !!
Og vi opfordrer til, at flere af vores medlemmer melder sig ind i DSF (Dansk Selskab for Fotografi).

I efterårets program er der lagt ekstra vægt på, at vi kan komme i dialog med hinanden om vores billeder.
Derfor vil vi opfordre til, at medlemmerne benytter sig af en mulighed, som vi indfører: at præsentere et lille udvalg af sine billeder med henblik på at få feedback på ens overvejelser.
Vi startede denne øvelse med, at Monica viste en håndfuld billeder sammen med sine overjelser om det enkelte billede.
Der kom en meget livlig og interessant dialog ud af det.
Vi håber, at det bliver ligeså givende, når de næste medlemmer kommer med deres bidrag.

Derefter så vi de sommerbilleder, som medlemmerne havde uploadet til et særligt galleri.
Der var mange meget fine, og også forskellige billeder, som viste hvad medlemmerne har oplevet hen over sommeren.
Vældig hyggeligt.

I dag kom også vores nye medlemt, Walther Risom – hjertelig velkommen i klubben!
Desuden havde vi besøg af tre personer, som vi håber vil være interesserede i at blive medlemmer: Susan, Kurt og Henrik.

Tak for en dejlig aften.