På aftenens klubmøde tog Margareta Brender os alle med på en fascinerende tur til Antarktis.

Margareta fortalte levende om sin 19 dage lange tur, livet ombord på skibet og mødet med de forskellige typer af sæler og pingviner, som hun så undervejs.

Vi fik set rigtig mange gode billeder af et område, som de færreste af os vil få mulighed for at se i virkeligheden.
Billederne viste samtidig hvor meget vejr og vind betyder for mulighederne for at komme i land på Antarktis.

Tiden fløj afsted i godt selskab med Margareta og hendes billeder.
Vi glæder os til at se endnu flere billeder og høre dig fortælle om dit næste eventyr, Margareta.
Tak for en rigtig fin aften.

(Hanne)