Lørdag den 26. marts fotograferede Martin og jeg strand fodbold på Ryparken idrætsanlægs sand bane.
Denne lørdag var en træningsdag af „Copenhagen Beach Soccer”, hvor 8 medlemmer var mødt op til leg, spil og boldøvelser.

Sporten er særdeles livlig og byder på meget fine sports- og action billeder.
Klubben blev startet i 2014 og arrangerer stævner i Danmark og de baltiske lande.
Vejret var marts-fantastisk med fuld sol, der både gav fotografiske udfordringer og -muligheder.

Fra den teknisk (mere nørdede) side havde vi vores to Sony´s med – A7mk4 og A9mk2, samt objektiverne Sony FE 70-200mm F4 G OSS, Sony FE 24-240mm F/3,5-6,3, Sigma 24-70mm f/2.8 DG DN Art og Lensbaby Velvet 56mm.

Vi brugte brændvidder fra 24 op til 200 (240)mm – afhængig, hvor vi lurede.
Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke bliver ramt af bolden (især når man sidder bag målet)…

Spillerne bevægede sig ret hurtigt – dvs. at de blev først skarpt med en lukkertid fra 1/500s eller endnu hurtigere.
Bolden fløj endnu hurtigere.
På et par billeder kan man godt se at man skal bruge mekanisk lukker i stedet af den elektroniske (A7Mk4) – den elektroniske lukker giver i visse situationer “rolling shutter”, hvor eks. en bold aftegnes mere oval end rund – men så har vi lært noget igen…

Når man vil tage et billede, hvor spilleren rammer præcis bolden, så bliver man nødt til at skyde med flere billeder per sekund (så hurtigt som muligt) – ellers er chancen meget lille.

Og de sædvanlige udfordringer – at være opmærksom på lysets retning, og den baggrund billedet får – et evigt tema.

Det var en ny og lærerig sportsgren at fotografere.
(Svend Erik)