Godt Nytår!

Godt Nytår!

Så har vi alle overstået året 2020.
Man kan skrive meget om dette år – om mange forskellige emner.
Vi som fotoklub fokuserer selvfølgelig på det fotografiske.

Og det blev et helt anderledes år, end vi havde forestillet os.
Halvdelen af året måtte vi ikke mødes indendørs, og udendørs kun i et mindre antal.
Det var det hårdeste for os – ikke at være sammen, nørde sammen, sammenligne og vise billeder sammen, fortælle hinanden om ens oplevelser osv.
Sikkert, de virtuelle møder via Zoom har hjulpet og var også sjove på en særlig måde.
Og det var bedre end ingenting.

Men – vi fik også noget godt ud af situationen:

  • vi lavede en ”Minimaraton Ekstra”
  • vi lavede ”Mini-konkurrencer”
  • vi mødtes i løbet af sommeren flere gange og gik på jagt efter fede makro- og langtidseksponerings-billeder
  • alt i alt var de fleste meget mere ude

Og sjovt nok, de fleste tog betydelig flere billeder end de plejede at gøre.
Så det var jo den positive side af dette år.

Takket være vores gode elektroniske sociale netværk (intern blog, blog, facebook, WhatsApp og e-mail), var der altid kontakt imellem os.
Desuden mødtes bestyrelsen hver måned via Zoom for at kunne reagere på medlemmernes ønsker og tilpasse programmet, så det gav mening.

Programmet for foråret 2021 ligger færdigt i skuffen, men pga den aktuelle situation ændrede bestyrelsen det – så der bliver afholdt nogle Zoom-møder, og flere fototure.

Vi alle håber, at den (nye, men gode) normalitet snart siger ”Velkommen” til alle.
Pas på jer selv og hold ud!!!!

Hvad gøre vi i denne coronatid Mk2?

Hvad gøre vi i denne coronatid Mk2?

Efter at vi blev nødt til at lukke vores indendørs aktiviteter pga. Regeringens nye coronarestriktioner, har bestyrelsen planlagt et par nye, fine arrangementer udendørs indtil videre:

  • en workshop ”Male med lys”
  • to fototure med tre emner til hver for at lave en lille konkurrence ud af det med online-bedømmelse
  • en aftenfototur

Situationen giver også nogle udfordringer med planlægningen af det program for forårssæsonen 2021, som klubbens bestyrelse lige nu er i gang med.
Vi håber, at vi kan vende tilbage til normal klubaktivitet, men forbereder os også på fortsatte begrænsninger.

Bestyrelsen håber selvfølgelig, at medlemerne fortsætter med at tage billeder – enten i hjemmet eller udendørs.
Og at de har lyst til at dele dem med de andre medlemmer.
Derfor blev der oprettet et nyt galleri, hvor man kan lægge sine bedste billeder ind i.

Desuden tilbyder klubben medlemmerne at deltage i ”Foto-opgaver”, hvor man bliver udfordret på en helt ny måde.
For nogle har øvelsen været en stor ”øjenåbner”.

Og ikke mindst blev klubbens ”Viden” jo megastort opdateret – her kan man nyde fotonørderi i timevis.

Vi ønsker for jer alle, at I kommer godt og raske gennem denne tid!
Pas på jer selv!

Hvad gør vi i denne coronatid?

Hvad gør vi i denne coronatid?

”Vi er i øjeblikket i gang med at gennemleve en historisk krise, som på mange måder sætter sine spor på vores hverdag lige nu, hvor vores sociale liv er blevet sat i stå.
På længere sigt, når vi er kommet over den umiddelbare trussel på vores sundhed, helbred og job, vil vi komme til at opleve mange eftervirkninger.
For mange er denne periode fyldt med bekymringer, men midt i dette vil det for nogle også betyde, at der er rum og tid til at få nye idéer eller at se med andre perspektiver på tilværelsen.
Vi mennesker er jo forunderlige.
Vi kommer heldigvis hurtigt videre og glemmer/fortrænger de prøvelser, vi har været udsat for.
Når vi om forhåbentlig ikke så længe kommer om på den anden side af denne coronavirus-krise, så kan vi måske ikke huske, hvordan det var at være sat i ” stuearrest”, og hvad der betød noget for os i en ny dagligdag indenfor de 4 vægge, som vi var nødt til at holde os indenfor.”

Disse fine og sande ord blev skrevet af vores klubmedlem Hanne – mange tak.

Fotoklubben Kronborg tager selvfølgelig også, lige som alle andre, regeringens anbefalinger seriøst, og har aflyst de kommende, planlagte aktiviteter – selv om en del ville have fundet sted undendørs.
Det er meget vigtig at alle hjælper til.

Så hvordan kan man opmuntre / motivere folk, som elsker at fotografere?
Vi er jo mest lukket inde og skal være forsigtige, når vi går ud – og selvfølgelig kun alene eller med vores samboende.

Vores fotoklub tilbyder fortsat sine medlemmer en række aktiviteter på distancen:

  • Man kan udfordre sig selv med fotoopgaver.
    Det er en ny aktivitet i klubben, som vi begyndte i starten af dette år.
    Målet er, at kunne udvikle sig selv i den retning, man selv ønsker for at få endnu mere glæde af at fotografere.
  • Vi gennemfører forårets Minimaraton – men nu hver for sig fra den lokalitet, man nu er på.
  • Vi fortsætter med vores konkurrencer i foråret (men vi afleverer ingen papir-billeder).
  • Til forberedelse af vores helt nye medlemsgalleri er alle medlemmer i gang med at sortere deres bedste billeder efter forskellige kategorier.

Men der findes også andre muligheder for selv at arbejde med sin fotografering, som vi gerne vil anbefale:

  • Lær dit kamera at kende; nu er det rigtige tidspunkt til at finde ud af, hvilke (måske skjulte) funktioner / muligheder, der er indbygget i dit kamera;
    kig på YouTube, eller læs manualen.
    (forfatteren eksempelvis vil nu endelig lære at forstå kameraets autofokusmuligheder og at konfigurere kameraet på en sådan måde, at man har det nemmere og kan styre sit kamera mere intuitivt)
  • Sorter dine billeder, sørg for at de endelig bliver gemt på et sikkert sted – fx se her!
  • lav endelig dit eget galleri / hjemmeside, eller opret en blog – fx se her eller her!
  • ryd op i dit fotogrej; bruger du stadig væk alt hvad du har? Eller giver det mere mening, hvis du sælger noget, så andre kan blive glade? – se her!
  • gennemfør nogle små fotoopgaver – fx se her eller her!
  • og så videre.

Du kan se, at der er mange muligheder, man kan bruge tiden på med vores passion!

Vi ønsker jer alle en god tid – trods besværlighederne!
Pas på jer selv og også på de andre!

Mens vi venter, her er et par af medlemmerne´s billeder som lige blev taget:

Pyha

Pyha

Endelig nåede vi i mål!
Vi er meget stolte af, at Fotoklubben Kronborgs nye hjemmeside nu er i drift.

For ca. 1½ år siden satte bestyrelsen arbejdet i gang med at konstruere en ny hjemmeside, som skal afspejle klubbens dynamik og aktiviteter – parret med masser af nyttige funktioner, informationer og spændende indhold – især til vores medlemmer.
Martin og Ib præsenterede deres forslag til en overordnet struktur og layout, som bestyrelsen godkendte, og så begyndte en rejse for Martin ind i WordPress-verdenen.
Læringskurven var meget høj fra begyndelse, men det blev efterhånden mere og mere overskueligt for ham.
Løbende blev der optimeret udseende, navigation og indhold af siden, mens Ib understøttede med at tilpasse og skrive teksterne.
I dag kan man godt sige, at siden er klar til verden, selvom den ikke betragtes som ”færdig” lige nu.


For dem, som kender vores gamle hjemmeside – her er en oversigt over, hvad der blev lavet om / nyt:

  • Navigationen
    den er blevet tilpasset og optimeret for at kunne nå det ønskede indhold på en meget mere enkel og logisk måde
  • BLOG
    den erstatter vores tidligere ”Dagbog”
  • GALLERI
    den erstatter ”Billedgalleri” og er opdelt i nye kategorier
  • AKTIVITETER
    her vises en god oversigt over, hvad vi laver i klubben
  • FORUM
    den erstatter ”Kursusmateriale” og ”Tips og Tricks”, og der bliver tilføjet noget mere spændende og nyttigt indhold (men det kommer først senere)
  • KLUB
    den erstatter ”Info om klubben” og med meget mere  information
  • MEDLEMSZONE (kun til medlemmer)
    her findes al intern information, interne blogs, merchandising, viden osv.

Hjemmesiden tilpasser sig responsivt, dvs. til ”Desktop” (altså til alle bærbare, computere og tablet i vandret position), og til ”Smartphone”.

Hjemmesiden betragtes ikke som ”færdig” – følgende elementer står i køen:

ekstern:

  • Startside:
    søg-funktion, nyhedsbrev, sociale medier
  • GALLERI:
    ”Medlemsgalleriet” bliver lavet på en helt ny måde (billederne bliver sorteret efter forskellige kategorier), ”Workshops” og ”Events” vil få deres egne gallerier
  • FORUM:
    udvidelse med flere nyttige informationer, links til aviser, gallerier og undervisningskanaler (YouTube), quizzer, konkurrencer, sjove ting osv.

intern:

  • Foto-opgaver:
    fra starten af 2020
  • MEDLEMSZONE:
    udvidelse af ”Viden” med masser af spændende undervisningsmateriale og andre kategorier
  • Interne blogs:
    bedre udseende og funktioner
  • og mere…

 

Vi håber at vores nye hjemmeside vil give jer alle en spændende og interessant oplevelse!!!