Endelig nåede vi i mål!
Vi er meget stolte af, at Fotoklubben Kronborgs nye hjemmeside nu er i drift.

For ca. 1½ år siden satte bestyrelsen arbejdet i gang med at konstruere en ny hjemmeside, som skal afspejle klubbens dynamik og aktiviteter – parret med masser af nyttige funktioner, informationer og spændende indhold – især til vores medlemmer.
Martin og Ib præsenterede deres forslag til en overordnet struktur og layout, som bestyrelsen godkendte, og så begyndte en rejse for Martin ind i WordPress-verdenen.
Læringskurven var meget høj fra begyndelse, men det blev efterhånden mere og mere overskueligt for ham.
Løbende blev der optimeret udseende, navigation og indhold af siden, mens Ib understøttede med at tilpasse og skrive teksterne.
I dag kan man godt sige, at siden er klar til verden, selvom den ikke betragtes som ”færdig” lige nu.


For dem, som kender vores gamle hjemmeside – her er en oversigt over, hvad der blev lavet om / nyt:

  • Navigationen
    den er blevet tilpasset og optimeret for at kunne nå det ønskede indhold på en meget mere enkel og logisk måde
  • BLOG
    den erstatter vores tidligere ”Dagbog”
  • GALLERI
    den erstatter ”Billedgalleri” og er opdelt i nye kategorier
  • AKTIVITETER
    her vises en god oversigt over, hvad vi laver i klubben
  • FORUM
    den erstatter ”Kursusmateriale” og ”Tips og Tricks”, og der bliver tilføjet noget mere spændende og nyttigt indhold (men det kommer først senere)
  • KLUB
    den erstatter ”Info om klubben” og med meget mere  information
  • MEDLEMSZONE (kun til medlemmer)
    her findes al intern information, interne blogs, merchandising, viden osv.

Hjemmesiden tilpasser sig responsivt, dvs. til ”Desktop” (altså til alle bærbare, computere og tablet i vandret position), og til ”Smartphone”.

Hjemmesiden betragtes ikke som ”færdig” – følgende elementer står i køen:

ekstern:

  • Startside:
    søg-funktion, nyhedsbrev, sociale medier
  • GALLERI:
    ”Medlemsgalleriet” bliver lavet på en helt ny måde (billederne bliver sorteret efter forskellige kategorier), ”Workshops” og ”Events” vil få deres egne gallerier
  • FORUM:
    udvidelse med flere nyttige informationer, links til aviser, gallerier og undervisningskanaler (YouTube), quizzer, konkurrencer, sjove ting osv.

intern:

  • Foto-opgaver:
    fra starten af 2020
  • MEDLEMSZONE:
    udvidelse af ”Viden” med masser af spændende undervisningsmateriale og andre kategorier
  • Interne blogs:
    bedre udseende og funktioner
  • og mere…

 

Vi håber at vores nye hjemmeside vil give jer alle en spændende og interessant oplevelse!!!