I aften havde vi vores sidste klubarrangement i forårssæsonen.
Det var temmelig mærkeligt, for efter at vi måtte lukke op igen, har vi kun haft 3 klubaftener før sommerpausen.
Men vi skal alle lære at tilpasse os til omstændighederne…

I hvert fald kom der ca. 20 medlemmer (trods over 30 grader om dagen), som hyggede sig sammen.
Formanden Steen bød velkommen, og så var der mulighed for at vores 3 nye medlemmer kunne præsentere sig.
Selvom det selvfølgelig var friviligt, tog alle imod opfordringen.
Det var spændende at se og høre, hvad de 3 kan lide at fotografere, hvilke kamera(er) de har, og hvad de gerne vil få ud af at være med i klubben.
Der var alle slags billeder – natur, dyr, fugle, arkitektur, makro osv.
Niveauet er allerede ret højt, så det bliver spændende at få dem med i klubbens konkurrencer og endnu sværere for os andre…
Velkommen!!!
Der kom også et nyt medlem – Vivi – for at lære os at kende – meget dejligt – velkommen!!!

Så fortsætte Ib med at fortælle om vores kommende udstilling ”Livet i Espergærde” på biblioteket i Espergærde.
Den starter den 1. juli og slutter den 31. august i år.
Det bliver meget spændende – ud af de over 1000 billeder, der er taget i projektperioden, bliver der udstillet over 150, som afspejler arbejde, indlæring, pendler, indkøb og fritid.
Ib og Jørgen Nielsen er tovholdere her – tak for jeres gode og store arbejde!!!

Derefter snakkede vi om vores anden kommende lille udstilling hos Kvickly i Helsingør, hvor vi viser vores syn på byen med ca. 12 billeder i en stor størrelse.
Lars og Monica, som er tovholdere, står for det, og de havde også lavet et godt stykke arbejde.
Tak for det!

Vi er meget stolte af det – du kan bestemt læse mere inden for et par dage her på bloggen…

Efter en pause fortsatte kasseren Ole med præsentationen af vores efterårs-klubprogram.
Det bliver (som sædvanlig) spændende, alsidigt og lærerigt – så vi håber, at alle kan finde noget, der passer til ens smag.

Til sidst viste Martin en ny funktion på vores hjemmeside:
når man som medlem er logget ind, og skifter til ”Medlemszonen”, så findes der nu en ”Konkurrencer-oversigt”.
Her bliver man lynhurtigt informeret om, hvornår afleveringsterminer er (til vores interne konkurrencer, men også til ”RNF” og fx ”Sund & Bælt”).
Desuden kan man efter bedømmelsen se resultater, pointfordeling til ”Årets fotograf”, og billeder af vindere.
Introduktion og reglerne er selvfølgelig også med – så har man alt nødvendig information på et sted.
Super!

Martin er stadigvæk i ”Lensbaby”-feberen, og så fortælte han lidt om det og viste nogle billeder.
I kan læse om det på et af hans tidligere blogindlæg.
Vi er spændte på, hvordan det udvikler sig i fremtiden.

Alt i alt en meget dejlig klubaften med kage, kaffe og masser af vand.
Bestyrelsen siger ”Mange tak for jeres tillid og samarbejde”, og vi glæder os meget til at starte igen torsdag den 6. august 2020 til en (forhåbentlig) normal efterårssæson.