I dag lykkedes det endeligt at besøge Kullen i Sverige – vi har allerede haft planlagt turen et par gange, men det lykkedes først nu.
Der mødte 14 fotointeresserede op ved Helsingør Station klokken 09:15, hvorefter vi delte os op i 4 biler og sejlede sammen til Helsingborg.


Vi blev hurtigt væk for hinanden i trafikken, men til sidst kørte vi pludselig efter hinanden igen.

Kullen er et meget smukt naturområde; man kører forbi en havn, golfbanen og en lille skov, inden man stopper på en parkeringsplads.

Så tog vi alt vores medbragte grej (fototasker/rygsække, stativer, madpakker osv.) og gik de sidste par hundrede meter til fyrtårnet, som stadigvæk er i funktion (det er det, som ser man fra Gilleleje stranden).

Man går op og ned af klipperne og bliver belønnet med en virkelig flot udsigt over havet (vandet var dejlig blåt, og bådene, som sejlede forbi, gav en god kontrast).


Nogle af os gik helt op på toppen for at øve os med panorama-fotografering, mens andre gik efter de særlige motiver i naturen.

Ca. klokken to mødtes de fleste igen, hvorefter vi kørte til Mølle (som er en meget dejlig havn i nærheden, hvor der er masser af turister, fine lokaliteter og isbarer).
Her kunne man også tage flotte billeder.

Ca. klokken fem sejlede vi tilbage til Helsingør og var meget glade for en så fin dag ude i naturen.

Her kan du se alle billeder fra fototuren:

og mere…

X