Sidste klubaften før sommerferien

Sidste klubaften før sommerferien

En sæson i Fotoklubben Kronborg går hurtig med sine over 30 aktiviteter, det må man sige.
Pludselig var det igen tid til en ”afslutnings-hygge-aften”, hvor der kom mange af vores medlemmer.

Men: først skulle der arbejdes!
Vi mødtes allerede klokken 18 i vores klublokale, hvor Svend Erik & Co havde lagt de over 400 indsendte billeder til hospitalsprojektet op, printet hver for sig i A4.

Klubben var nemlig blevet tilbudt at sende ca 80 billeder til en virksomhed, som er ansvarlig for udsmykningen af dele af det gamle hospital i Helsingør (som er nu bygget om til seniorboliger).

Alle billeder var også blevet printet i et lille format på ca. 3 sider per ”sæt”, og medlemmerne fik opgaven at sætte en streg under hvert billede de godt kunne lide.

Opgaven tog ca. 1 time, og derefter kom vi til den mere hyggelige del af aftenen.

Vi bad alle medlemmer at tage en ret til ca. 3-4 personer med, og så blev bordene fyldt igen (lige som sidste sommer) med alt, hvad hjertet kan begære (fra pasta, pizza, salater til tærter og Apfelstrudel…).
Virkelig lækkert!

Mens vi spiste, havde vi en rigtig god snak sammen.

Til sidst præsenterede kasseren Ole klubbens efterårsprogram, som endnu engang er fyldt med masser af forskellige aktiviteter.
Tak for denne skønne aften til alle!
Vi glæder os til efteråret!!!

Billedaften – Fototurene

Billedaften – Fototurene

Traditionen tro blev den næstsidste klubaften inden sæsonafslutningen en aften, hvor billeder fra sæsonens ture blev vist frem og kommenteret.
Der var fotos fra Lysfestivalen i København i februar måned, hvor medlemmerne trodsede kulden og fik mange flotte skud i kassen.
I april var vi på Minimaraton i Helsingborg og i starten af maj blev det til en aftentur i flot vejr med temaet ” Naturens mønstre”.
Der var fine fotos af solens spil i sprøde bøgeblade, mønstre i træernes bark og kåde føl på marken. 

Årets udenlandske tur gik til Amsterdam, og det blev et hyggeligt gensyn for de af os, der deltog i turen.

(Hanne)

Klargøring af billedfiler

Klargøring af billedfiler

Vi skulle i dag samles, så vi kunne lave billeder til opgaven, Tre Tårnet, Det gamle hospital.

Opgaven gik nu ud på at de billeder, der skulle afleveres skulle være i så god opløsning som muligt.

Jeg talte med “trykkeren” og han ville i første omgang gerne have billlederne i RAW.
Jeg sagde til ham, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi RAW – billedet skulle redigeres før det kunne sendes ud.
Vi blev enige om at billederne kunne sendes i TIFF, som er den største opløsning til et redigeret billede.

Vi havde tænkt at billlederne gerne måtte være 90 x 160 cm, men trykkeren oplyste at prisen på det akryl som billederne skulle klistres op på, ville være dobbelt pris i forhold til 90 x 156 cm.
Der er mange stykker akryl, så vi blev enige om 90 x 156cm eller 156 x 90cm.
Der var endnu et spørgsmål og det var om hvor mange DPI billederne skulle være.
Mange billeder printer vi jo i 300 DPI, men fordi billederne er store, og betragtningsafstanden er mere end 1 meter, kunne billederne sagtens printes i 80 DPI.

Vi var mange samlede, og vi talte om hvordan det kunne gøres med at ændre dokumentet i størrelse, så når billederne blev valgt til opgaven, så var billederne i den rigtige størrelse, altså 90cm x 156cm eller 156cm x 90 cm.
Jeg synes, det blev en aften med meget energi og en del viden, der blev delt.
En dejlig aften.

(Steen)

Begreber og bedømmelse

Begreber og bedømmelse

Før vi begyndte med klubaftenen, indsamlede vores billedsekretær Svend Erik medlemmernes papirbilleder til vores 3. interne klubkonkurrence “FK 3/24” med emnet “ICM” (de digitale billeder til dette emne og til frit emnet til “Serier” blev jo selv uploadet af vores medlemmer).

Så kunne vi begynde med den første del af klubaftenen, hvor Lars A stod for emnet “begreber”.
Vi gennemgik nogle billeder, som medlemmerne havde lavet og som skulle indeholde “begreber”.
Det kunne være alt muligt fx. sørgelig, glæde, badende, turist osv.

Der var taget menge billeder, og der kom en god debat om de forskellige begreber og deres interpretation.
De af medlemmerne, der havde taget billederne ville præsentere en form for begreb, men andre kunne måske se et andet begreb i billederne – det var ret interessant og en rigtig god øvelse.

Efter pausen blev vi inddelt i små grupper.
Vi skulle nu arbejde med billedebedømmelse, hvor vi tog medbragte papirbilleder af medlemmerne.
Det kunne evt. være fotos som ikke var blevet antaget i en konkurrence, eller billeder som medlemmerne kunne være i tvivl om.

I hver gruppe blev der flittig diskuteret, indtil man fandt de tre bedste billeder, som blev til sidst præsenteret.

Tak for en fin og lærerig aften!

Generalforsamling

Generalforsamling

Så blev det igen tid til klubbens generalforsamling.

Omkring ca. 26 medlemmer havde fundet vej til klublokalet.
Formanden, Steen, præsenterede efter valget af Dani som dirigent sin beretning, hvad der skete i 2023 i klubben.
”Det var ret meget og imponerende, hvad vi gør”, sagde et af vores nye medlemmer.
Derefter fulgte kasseren Oles præsentation af klubbens reviderede regnskab for 2023 og budgettet for 2024.

LarsA, Monica og Kira havde efter en god lang indsats valgt at træde ud af bestyrelsen – tak til jeres indsats!
Ind blev valgt Dani, Hanne og NielsKJ til bestyrelsen – hjertelig velkommen!!!
Bestyrelsen konstituerer sig i starten af April.

Derefter blev der valgt bilagskontrollant og –suppleant; det blev Arne og Kurt – mange tak for det.

Efterfølgende blev der uddelt et spørgsmålsark til hvert deltager, hvor bestyrelsen vil gerne høre om medlemmernes ideer, forslag og anbefalinger.
Resultatet bliver drøftet på det kommende bestyrelsesmøde.

Så var der indkommende forslag det næste emne.
Martin forslog, at der skulle indkøbes nogle fotoudstyr til portrætfotografering. Forslaget blev nedstemt.
Dani forslog at ved klubbens interne fotokonkurrencer skulle “frit emne” være på papir (lige nu skifter det mellem frit og fast emne med papir og digital). Hun trak sit forslag tilbage, og det blev overdraget til diskussion i bestyrelsen.

Der blev også talt om andre småting – alt i alt igen meget givende for os alle!
Tusind tak for denne aften.