I aften holdt vi et virtuelt møde med to emner på dagsordenen.
Der er tale om fotogenrer, som begge stiller store krav til fotografens tålmodighed.

Lisbeth indledte med et indlæg om fuglefotografering.
Tålmodighed og tid er vigtige faktorer i fuglefotografering.
Først og fremmest må man lære de områder at kende, hvor de fugle er, som man håber på at få i kassen.
Og så kan det være nødvendigt at vente i lang tid, inden de dukker op.
Lisbeth viste en række af sine meget flotte billeder af fugle, både fra lokationer i Danmark og fra rejser til Indien.

Martin fortsatte med at fortælle om actionfotografering.
Klassiske mål for actionfotografering er motorcross, billøb mv., men også andre motions- og sportsarrangementer kan give spændende billeder.
Panorering er grundteknikken – det skal man øve sig i.
Så skal man beslutte, om man vil have aktøren frosset i en spændende situation, eller man vil vise bevægelsen.
Det kræver forskellige optageteknikker.
Martin viste en række af sine meget spændende actionbilleder.

For begge genrer gælder, at man skal være indstillet på at tage mange billeder på en fototur – op til nogle tusinde.
Og man skal være indstillet på, at kun få % af skuddene er brugbare.

Vi siger MANGE TAK for deres spændende foredrag!!!
Det var meget lærerigt.

Som sædvanlig kan videoen ses igen på vores interne blog.