2022 – det var et rigtig godt år – ikke mindst når man sammenligner det med de foregående to år!
Ja, flere af os havde Corona i ’22, men takket være vaccinationerne forløb det rimeligt.
Heldigvis.

Når man kigger på vores over 70(!) blogindlæg fra ’22, så kan man godt se, at vi har været meget aktive igen!
Det kan vi også godt se på den store deltagelse fra vores medlemmer til fototure, workshops, foredrag, bedømmelser osv.

Så selvom der var nogle i vores klub, som endelig kunne komme ud at rejse igen, var vores arrangementer næsten altid godt besøgt.
Vi gennemførte også en meningsmåling, og hovedkonklusionen er at vores medlemmer stort set er meget tilfredse med bestyrelsens arbejde og indsats.

Der er så mange gode minder fra ’22:
– fototure: Wien-turen, et par ture i klubbens lokalområde, Metroringen i København, plus et par udflugter arrangeret af et par af vores medlemmer
– workshops: her var det sikkert ”Portrætfotografering hos Marienlyst Slot med skuespillere fra Teatergruppen Hammermøllen”, som var den største succes, fulgt af Golden Hour, Produktfotografering, smadret glas & porcelæn, komposition osv.
– foredrag: Highlight var sikkert Mads Peder Iversen, fulgt af koncert- og bryllupsfotografering, Una Streit, Per Valentin, komposition, hvordan laver man en hjemmeside osv.
– bedømmelser: RNF´s Digital konkurrence, samt vores intern 6 konkurrencer plus de 2 minimaratons

Om sommeren gentog vi ”traditionen” med at afholde 2 workshops i ferietiden – en var om emnet ”komposition”, den anden ”portræt”.
De var velbesøgte, og medlemmerne var meget glade for at vi tilbød dem.

Så hvad er det, som vores medlemmer godt kan lide?
On top er det sociale samvær!
Det er bare sjovt, hyggeligt men også lærerigt, at være sammen – det gælder til de ”almindelige” klubaftener, men især til fototure, workshops og fx minimaratons.
Vores medlemmer deler meget gerne deres viden, erfaringer og også (selvfølgelig) billeder.
Så det giver meget mening, at være et aktiv medlem i vores klub!
Man får nemt tilslutning til en lille ”gruppe” (fx til vores fugle-venner, eller små rejse-grupper), men man kan også danne en ny gruppe!

Og om en ting blev der ikke skrevet indtil nu:
Vi satte også 2 projekter i gang:
– ”Nivå Bådelaug”, hvor vi følger surferne i de næste par år
– ”En dag i Helsingør Kommune”, hvor vi har fotograferet livet i løbet af en dag.
I 2023 forsøger vi at lave en udstilling med vores bedste billeder.
– desuden afsluttede vi vores lange projekt ”Havneliv- fra Nivå til Gilleleje” med en fotobog

Så det var et rigtig travlt år, men det var rigtig dejligt at se, at flere medlemmer var meget motiverede og arbejdede godt sammen.
Alt i alt kan man godt sige, at 2022 var et ret godt år for klubben!

Og nu glæder vi os til 2023, hvor vi efter 3 år på Damgården skifter vores klublokale til et nyt sted ( Løvdalsvej nr 9 – Idrætscenter i Helsingør – en renoveret specialskole, som er omdannet til idrætscenter) – det bliver sikkert spændende!

Vi ønsker jer alle et Godt Nytår, og bliv ved at tage billeder!!!!