Så var vi igen ved Ryparken for at fotografere strandfodbold, hvor vi blev inviteret af ”Copenhagen Beach Soccer”.
Denne gang var der kamp mellem tre mandskaber:
Copenhagen Beach Soccer (Danmark)
Bemannia (Sverige)
Rostocker Robben (Tyskland)

Strandfodbold er hårdt!
Alle der har prøvet at spille fodbold på sand, eller løbet i sand, ved det.
Det kræver meget kondition af spillerne – mere end på det ”almindelige” fodbold.
Når der spilles en kamp så består den af 3 halvlege, hver på 15 minutter med 5 minutter pause mellem hver halvleg.

Boldens og spillernes spring på sandet, gør det svært at forudse, hvordan bolden ruller på sandet – om den ruller videre, eller pludseligt springer op eller bliver liggende.

Denne uforudsigelighed og tilfældighed gør spillet udfordrende for spillerne, især for målmænd, og – selvfølgelig – også for os fotografer!
Det er altså næsten umuligt at forudse, hvorhen man skal rette kameraet for at få et fedt skud.
Men – vi havde jo heldigvis nok plads på vores hukommelseskort…
Vi var tre fra vores klub (Svend Erik, Henrik K og jeg), som tog masser af billeder (alt i alt over ca. 4.000).

Desuden havde vi lært det med ”Rolling Shutter”, så denne gang blev der fotograferet med mekanisk lukker (undtaget A9ii’eren).

Med tiden bliver man også bedre med at komponere billederne, lægge mærk til baggrunden og forsøge at indfange ansigtsudtryk; men der er alligevel stort forbedringspotentiale….

Vi prøvede os frem med lukkertidsindstillinger, ”S” (lukkerprioritet), og ”A” (blændeprioritet) – vi eksperimenterede også med blænderåbninger – fra største og nedefter – og satte ISO til ”Auto”.

En anden fin indstilling man kan med Sony-kameraer er at sætte en minimum-lukkertid (f.eks. til 1/500s).
Det sikrer at billeder – uanset andre indstillinger – altid tages med den samme hastighed.
Det fungerede rigtig godt.

Hvidbalancen skiftede mellem overskyet og sollys, hvor sollys viste sig bedre egnet.
Billederne gemte vi hovedsagelig kun i JPG.
Som sagt – vi bliver bedre…

Vejret var de første ¾ af tiden gråt, koldt og med lidt blæst. I den sidste periode kom solen endelig ud, det blev varmere og blæsten forsvandt.

I øvrigt var der på den næste dag 3 kampe igen. Samlet vandt det danske hold!
Tillykke!!!

X