I aften startede vi efterårssæsonen op efter sommerferien.

Først kunne man aflevere papirbilleder til billedsekretæren Lars til FK4/19 med fast emne: Makro/tæt på.

Sekretæren Ib bød velkommen til Niels Jessen, som er til bage i klubben efter et par års fravær.
Vi stiftede også bekendtskab med Dani og Johnny, som besøgte os for at få et indtryk af klubben, og så har begge to efterfølgende meldt sig ind.
Velkommen til jer tre, vi glæder os rigtig meget!

Der blev orienteret om en ændring i programmet den 29. august, hvor vi får besøg af fotograf Lisbeth Johansen, som vil fortælle om kunstfotografi og om at lave fotobøger. Den planlagte workshop for nye/nyere medlemmer gennemføres på den 31.10.2019.


Kira viste prøvetryk af klubnavn og logo på t-shirts.
Det ser godt ud – det bliver dejligt af få mulighed for at anskaffe logotøj.

Planen var, at vi derefter skulle på en lille fototur til Kronborg med emnet detaljer.
Men vejret var dårligt og regnfuldt, så Ole havde udmeldt en plan B: at vi skulle vise billeder fra vores sommerfotografering.


Det var sjovt at se de mange forskellige bidrag: Temaserier om fugle, insekter, særlige lokationer mm – det var tydeligt at flere havde benyttet sommeren til at øve sig i makrofotografering – og rejseberetninger.

Det var dejligt at møde alle de gode fotovenner igen – og vi ser frem til et spændende fotoefterår.

Her kan du se alle billeder fra klubaftenen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=88]

 

og mere…