Sidste gang, til vores første MiniMaraton i år, var stor tilfredshed blandt deltagerne over at komme ud at fotografere.
Da corona-situationen stadig forhindrer at vi kan genoptage vores planlagte aktiviteter , havde bestyrelsen besluttet at tilbyde en ekstra MiniMaraton til medlemmerne.

Og den gennemførte vi så i dag.
Betingelser var denne gang, at alle billeder skal tages i Helsingørområdet.
Vi fik allerede tildelt vores deltagernummer et par dage tidligere, og så var deltagerne igen opfordret til at finde et godt motiv med deres nummer på, som er altid det første billede til MiniMaratonen.

Kvart i klokken 10 fik alle deltager en sms fra formanden Steen med de følgende emner:
1. ”Rust/Rustent”
2. ”Plastik”
3. ”Insekt/Insekter”
4. ”Striber”
5. ”Fugleperspektiv”
6. ”I centrum”

En del mødtes foran Kulturværftet klokken 10, hvorefter vi delte os i mindre grupper og kom i gang med at finde spændende motiver i området.

Klokken 12 satte et par medlemmer sig sammen for at spise frokost ved ”Streetfood Helsingør” (selvfølgelig med afstand).

Efter at vi var mætte gik vi videre med opgaven og sluttede senest klokken 15:00.

Det sidste skridt var at tage hjem, gennemse sine billeder og uploade dem via Dropbox.