Hvert år sætter Helsingør scenen, når jernmænd og -kvinder kæmper om europamesterskabet i den halve Ironman-distance, hvor der deltagerne skal svømme 1,9 km, cykle 90 km og løbe 21,1 km med start og mål ved Kulturværftet i Helsingør Havn.
”Klokken 7.30 springer de første svømmere i vandet”, svarede den unge official på mit spørgsmål om starttidspunktet. Det var om lørdagen, dagen før det store Ironman arrangement, søndag den 27. juni.
Martin og jeg havde aftalt at mødes klokken 9, søndag morgen. I flere dage forinden havde jeg støvsuget allehånde hjemmesider om Ironman arrangementet, for at finde ud af, hvornår det startede.
Men nej, intetsteds var det angivet. Lørdag aften så jeg Niels Majgaards blogopslag med det samme spørgsmål. Jeg håber du nåede at se mit svar, Niels. Jeg var ikke den eneste, der ledte forgæves efter information om arrangementet.
Svømmere har jeg aldrig fotograferet, så afsted travede jeg 06.40 de 3 km hjemmefra, for at være på pletten til starten i havnen 7.30. Tre af Kronborgs gamle kanoner var rullet ned på plænen til at skyde eventet i gang. Som hornfiskestimer piskede svømmerne havnens vand op – sjovt at se, og fotografisk udfordrende. For konkurrencedeltagerne var det overskyede, lidt kølige vejr, perfekt.
24-70’eren og 24-240’eren var perfekte objektiver til action billeder af cyklister og løbere. 20mm og 30mm objektiver ville også havde gjort sig godt til nær-på cykelbilleder. 70-200mm eller 100-400mm var gode til både svømmere og løbere.
En god snak med en tidtager fra Ultimate Sports Service, gjorde os klogere på hvordan deltagernes tider måles. Hver deltager var udstyret med en brik, og når de passerede en af de 35 tidtage stationer – en tynd gummimåtte med indlagt føler de løb eller kørte over – registreredes deres tider. På den måde kunne man beregne konkurrencens fremdrift generelt, holde styr på om alle deltagere var ’med’ og ikke mindst de tider, hver deltager gennemførte konkurrencen på.
Ligesom ved bilsport gav Ironman mulighed for at øve panorering og interessante portræt billeder. Svømning var klart den mest udfordrende disciplin at fotografere. For det første ligger svømmeren dybt i vandet, derved er personen ikke særlig synlig. Dernæst vil man som fotograf oftest fotografere i nedadgående retning, det er med andre ord vanskeligt at komme i øjenhøjde med motivet. Endelig dækkede banen hele havnen, så der blev forholdsvis langt ud til deltagerne – 100-400mm objektivets ideal længde.
Sportsfotografering er interessant og en god disciplin til at øve fototeknikker, indstilling af kameraet og kunsten hurtigt at omstille kameraet til de situationer der opstår. Med andre ord er sportsfotografering godt til at opøve kendskab til ens kamera.
Flittige var Martin og jeg med henholdsvis 3500 og 2490 billeder, hvoraf I får glæde af vores hver især ca. 30 bedste billeder.”
(Svend Erik)
