Jakob Kjøller var inviteret til at fortælle om bryllupsfotografering i aften: for nogen måske en noget specialiseret emne.
Da bryllupsfotografering kun er et mindre hjørne af Jacobs fotografiske aktiviteter, var han god til at give sine råd om bryllupsfotografering, så de kunne perspektiveres til andre genrer.

Derfor startede Jakob også med at præsentere sig selv som fotograf – aktiviteter, foto-essays, interesseområder, sit syn på fotografering.
Og en del om, hvor han finder sin inspiration.
Der blev vedlagt en liste med links.

Jakobs bryllupsforretning er placeret på en særlig hjemmeside www.aeonart.co

Bryllupsfotografering er big business i andre dele af Europa, men ikke i Danmark, hvor de fleste som fotograferer bryllupper, laver meget andet.
Han fortalte om et par store professionelle bryllupsfotografer:
– Sandra Aaberg https://sandraabergweddings.com
– Frøydis Geithus https://www.instagram.com/froydisgeithus/

Derefter gennemgik han hele forløbet i en bryllupssag: fra kontakt til aftaler og forløbet på dagen og levering af billeder.
Det var krydret og illustreret med mange fine billeder og meget konkrete tips.
Tak til Jakob for en meget engageret og inspirerende aften!

Vi afleverede også billeder til RNF papir 2, hvor Martin havde åbnet billedværkstedet, så de sidste kunne få printet og monteret billeder til denne konkurrence.
Vi håber på gode placeringer.