Forberedelse til “Kretsfoto”

Forberedelse til “Kretsfoto”

I aften holdt vi forberedelsesmøde til at deltage i Kretsfoto.
Vores svenske venskabsklub Helsingborg Fotoklubb har inviteret os til at deltage i deres regionale konkurrence Kretsfoto.

Der er 5 kategorier:
A. Monokrom papir
B. Farve papir
C. Kreativ teknik papir
D. Serie (farve eller S/H) papir
E. Digital

Som sædvanlig var der en meget konstruktiv kritik/gode råd til forbedringer og hvilke billeder, som var bedst at deltage med.
Vi er 8 medlemmer, som deltager med billeder i en eller flere af kategorierne.
Det bliver spændende at se, hvordan vi klarer os i den svenske konkurrence.

Bedømmelse FK 2/21

Bedømmelse FK 2/21

Endnu engang havde vi en bedømmelse af en konkurrence via Zoom.
Vi håber meget, at det er sidste gang, for selvom det fungerer ok, er det bare meget mere nærværende at sidde i samme lokale og kunne gå i direkte dialog med dommeren.

Dommeren til FK 2/21 var Henrik Boserup fra KFAK.
Han gav en meget inspirerende gennemgang af de bedste 20 billeder til begge dele: i fast emne – “Har her været nogen?” og i frit emne.
Der var fine kommentarer om, hvilket indtryk, billedet havde gjort på Henrik, og også gode råd til, hvordan det enkelte billede kunne forbedres.

Tak til Henrik for det – det var meget lærerigt.

Vindererne af fast emne blev:
1. Lars Littré
2. Monica Mahona
3. Svend Erik Ladefoged

Vinderne af frit emne blev:
1. Dani Håkansson
2. Lars Littré
3. Lars Andreassen

Et stort tillykke til jer alle med de flotte placeringer og de gode billeder.



MiniMaraton 1/21 i Hornbæk

MiniMaraton 1/21 i Hornbæk

Årets første Minimaraton løb af stabelen i dag – en flot forårslørdag med masser af sol, drivende skyer og en kraftig blæst.
14 medlemmer var mødt op – herunder vores nye medlem Finn.
Velkommen til dig!

Alle var varmt klædt på til at klare blæsten.

Arrangementet var henlagt til Hornbæk, hvor vi mødtes ved havnen kl. 09:30 og fik udleveret vores emner kl 10:00:
1. stranden
2. en anderledes vinkel
3. gentagelser
4. skulptur i byen
5. brugen af træ
6. figurer

Emnerne udfordrede os til at se motiver og billeder på en anden måde, end vi gør i vores normale fotografering – det er det spændende ved at deltage i Minimaraton. Også tidspresset på 3 timer til 6 emner gør, at der skal træffes hurtige beslutninger – hvornår synes man, at der er et godt nok billede kassen.

Vi spredte os i havnen og byen i små grupper og enkeltvis, og løb hele tiden ind i hinanden – det er jo en lille by.

Humøret var højt og vi nød at kunne være sammen til et klubarrangement.
Alle var færdige i god tid inden kl. 13.00, hvor vi afleverede billederne til Martin.

Tak for et dejligt arrangement og en dejlig dag.

Forberedelse til “Nordisk Fotomesterskab” og “Den nationale”

Forberedelse til “Nordisk Fotomesterskab” og “Den nationale”

Bestyrelsen har besluttet at opfordre vores medlemmer til at deltage i nogle udvalgte eksterne konkurrencer, og at understøtte deltagelsen ved at afholde forberedelsesmøder til disse konkurrencer (ligesom vi hidtil har gjort til deltagelse i RNF konkurrencer).

De første, som er aktuelle, er “Nordisk Fotomesterskab” og “Selskab for Dansk Fotografi: Den Nationale”, begge med aflevering i april.

I aften holdt vi forberedelsesmøde om disse to konkurrencer.

Deltagerne havde uploadet deres kandidater i to gallerier, og der var en meget grundig gennemgang af alle billederne.
Der var fra deltagerne i mødet gode råd om redigering, beskæring mv og om hvilke billeder, som var de bedste at deltage med.

“Det er overordentlig givtigt med den fælles diskussion/kommentarer på de billeder, vi hver især foreslår at deltage med” (Svend Erik).
Det virker som om vi bliver bedre og bedre til at indgå i disse fælles drøftelser på en konstruktiv måde.

Det bliver spændende at se, om vi opnår gode resultater af at deltage.

Bedømmelse MMe 1/21 og MK 1/21

Bedømmelse MMe 1/21 og MK 1/21

På grund af coronasituationen har vi igangsat nogle ekstra aktiviteter: et ekstra Minimaraton, og en Minikonkurrence.

I aften hørte vi bedømmelsen af de to konkurrencer på et zoom møde.

Kira og Stephan var dommere på Minimaraton.
Vi kiggede alle billederne igennem fra de 19 deltagere.
Der var mange fine og iderige billeder.
For hver kategori blev der udpeget en vinder:

Frøperspektiv: Kasper Zeij
Noget i bevægelse: Leif Andersen
Kanter: Leif Andersen
Forgrund og baggrund: Sven Erik Ladefoged
Forvrænget: Monica Mahona
Glemte ting: Dani Håkansson

Samlet vinder af Minimaraton blev: Sven Erik Ladefoged

Et stort tillykke til vinderne.

I Minikonkurencen var Dani Håkansson og Stephan Jensen dommere, som gennemgik og kommenterede de 11 afleverede billeder.

Vinderen blev Lars Bjørn Andersen – Et stort tillykke med det.

Tak til dommerne for deres indsats.
Det er interessant og også lærerig, at nogle af vores egne medlemmer er dommere på vores aktiviteter.



MiniMaraton Ekstra 2021

MiniMaraton Ekstra 2021

Det er meget kedeligt, at vi pga. coronasituationen lægger store begrænsninger på klubbens aktiviteter.
Vi prøver derfor på at give mulighed for lidt alternative måder at få et fotofællesskab i klubben.

I dag havde vi arrangeret et ekstra Minimaraton.
Vi mødes ikke og det er det enkelte medlem, som selv tilrettelægger sin deltagelse.

22 medlemmer deltog, og lidt i kl. 10.00 modtog vi en sms fra formanden med de 6 emner:

1. Frøperspektiv
2. Noget i bevægelse
3. Kanter
4. Forgrund og baggrund
5. Forvrænget
6. Glemte ting

Vi var begunstiget af et meget flot solskinsvejr – ingen vind, så det var helt lunt at være ude.
Der var god tid til at tage de 6 billeder, som blev afleveret inden kl. 15.00.

Det giver god mening at have nogle rammer og et mål for at gå ud at fotografere.