Interessen for foto portfolier førte til invitation af Una Streit Larsen som oplægsholder.

Første gang Una kom var den 3. november 2022, hvor hun leverede et fantastisk oplæg om fotografiets kunst og teknik, og ikke mindst ideen og betydningen af, at man som fotograf laver en præsentations portfolio af sine arbejder.

Una foreslog at de der havde lyst kunne sende hende portfolier til kritik og idéudvikling.
Unas oplæg sluttede med en aftale om at hun ville genbesøge klubben for en snak om de indsendte portfolier.
Dét besøg fandt sted den 20. april 2023, og det blev en yderst spændende aften med præsedntation og snak om portfoilier fra bl.a. Martin Schaffer, Niels Krarup Jessen, Lisbeth Bech, Dani Håkansson, Hanne Jørgensen, og Lars Andreassen.

Una var begejstret for porteføljerne.
Hun fandt dem inspirerende, hun lærte nyt, og så var der bred enighed om, at de var af meget høj kvalitet, med en lang række billeder af ‘konkurrencekvalitet’, som Una udtrykte det.
Spørgelysten var stor og der blev diskuteret både billedtekniske-, redigeringstekniske-, kompositionsmæssige og GDPR-tekniske spørgsmål og overvejelser.

Især GDPR regler og overvejelser blev flittigt debatteret.
Særligt gråzoner i offentliggørelse af billeder blev debatteret, hvor hovedreglen er: ‘hvis du er i tvivl, så lad være….’ med at offentliggøre billedet.
Hvor går grænsen med billeder taget i det offentlige rum?
Der var ingen lette svar, men billeder hvor børn indgår, skal man særligt varsom med, selv hvis billedet er ‘ordinært’.
For, som Una sagde, kan man ikke vide, om det er et skilsmisse- eller ‘pap’-barn, og dermed ved man heller ikke om den anden forælder ville have godkendt offentliggørelsen, selvom den forældre man taler med, giver ‘grønt lys’ for offentliggørelsen.

Blandt eksemplerne på porteføljer var Hanne Jørgensens Blue Vision portefølje, der blev rost for godt sammensatte billeder, der i sin opsætning matcher hinanden, og inspirerer til at besøge porteføljen.
Det samme gjaldt Niels Krarup Jessens portefølje.
Niels blev rost for sin idé med at sætte tekst til hvert billede.
Det understregede billedet og satte det ind i en kontekst.
I Unas øjne gør teksterne også, at billeder, der i sig selv kan forekomme ‘ordinære’, får en helt anden mening.
Lars Andreassen tog os med på en kompositorisk rejse, hvor der var sat musik til en portefølje af flotte billeder opsat som en kortfilm.

Ideen med to oplæg fra Una var overordentlig inspirerende – ligeså var det at se de forskellige måder som klubmedlemmerne præsenterede deres billeder på.

Una skal have stor tak for de to oplæg og ikke mindst den tid hun har brugt på at gennemgå og præsentere porteføljerne på .