Bedømmelse FK 3/24

Bedømmelse FK 3/24

For denne konkurrence var emnet ICM – ‘at ryste kameraet’, eller Intentional Camera Movement, som forkortelsen står for.
Serier var kategorien for det frie emne, og dommeren var Claus Strøm Madsen fra Prisme82 i Hillerød.

Dommeren er ICM-fan og -udøver.
Det kom der mange gode snakke ud af om deltagernes billeder.
I kategorien serier kom dommeren med særligt én opfordring; at deltagerne inden indsendelse opsætter deres billeder således de kan se dem samlet.
Han viste en række eksempler på hvordan horisont- og andre linier ‘hoppede’ mellem billederne hos flere deltagere.
Ligeledes rådede Claus til at sørge for ensartet redigering af de billeder som indgår i en serie.
Tilhørerne var helt enige i hans betragtninger.
Således kom der en rigtig god billed-faglig snak ud af aftenen.

Vinderne blev:

Til papir med “ICM”:
1. plads: Martin Schaffer
2. plads: Monica Mahona
3. plads: Birgitte Jørgensen

Til digitalt med serier og frit emne:
1. plads: Kasper Zeij
2. plads: Monica Mahona
3. plads: Martin Schaffer

Tillykke til jer alle !!!

Bedømmelse FK 2/24

Bedømmelse FK 2/24

Dommer denne aften var Lars Kandrup fra Lyngby Fotoklub.
Emnet for billederne var Smil/grin og som sædvanlig også frit emne.
Vanen tro havde deltagerne løst Smil/grin-opgaven med stor variation og mange bud på hvordan emnet kunne belyses.
Uheldigvis havde dommeren fået byttet om på visse af sine resultater.
Det medførte både moro og lidt forvirring omkring diplomerne.
Hvem, fik hvilke pladser?
Efterfølgende blev den gordiske knude dog løst.

Vinderne blev:

Digitalt – “Smil eller grin”:
1. plads: Monica Mahona
2. plads: Kasper Zeij
3. plads: Birgit Olsen

Papir – frit emne:
1. plads: Kasper Zeij
2. plads: Birgit Olsen
3. plads: Monica Mahona

Tillykke!!!

Minimaraton 1/24

Minimaraton 1/24

Årets første minimaraton fandt sted i Helsingborg.
De 13 deltagere fik foræret strålende solskin på en let kølig og småskyet baggrund.
Perfekt fotovejr.
Emnerne, det evige spørgsmål.
Hvad kunne de være?
Havde Steen sin berømte seddel i lommen til oplæsning kl 10?

“Kasper, sig et nummer mellem 81 og 108”, kaldte Steen ud på færgen til Helsingborg. “Birgit, sig et nummer mellem 17 og 35”.
Og sådan fortsatte det indtil 8 deltagere hver havde fremsagt et nummer indenfor de talrækker Steen kaldte ud. 

Frem kom de 8 temaer for dagen ud af en liste af både tidligere og nye temaideer.
Et par udkald, insekt og sne, f.eks., besluttede vi at ændre, fordi det ikke er årstid til at finde eksempler i omgivelserne.
På den måde endte vi op med Iscenesat billede, Kirke, Skib, Stilleben, Venner, Boukeh, Dyr i vand, og Farven rød.
Og ikke at forglemme; billedet/den enkeltes kreativitet i at skabe/vise hans/hendes deltagernummer.
Det var en ny og sjov måde at finde emnerne på.
Metoden inddrog alle deltagere krydret med de humørfyldte kommentarer.

Ved 12-tiden mødtes vi ved en café til frokost og udveksling af snak om jagten på billeder indtil da. Mange var nået til Stilleben, så adskillige fantasifulde opstillinger af føden bliver klart et skue for dommer Mogens Dam, når bedømmelsens time kommer den 30. maj. 

Kl 15 mødtes vi ved færgen, hvor download af billeder blev påbegyndt.
Det var afsluttet inden landgang i Helsingør – hjulpet på vej af en ca. 20 min lang færgeforsinkelse.
Hvad forsinkelsen skyldtes blev ikke oplyst. 

Digicup

Digicup

Årets Digicup blev afholdt torsdag d.. 11.4.24 med  Birgit Dalby som dommer. Konkurrencen går ud på at deltagerne på forhånd har indsendt op til 3 billeder til konkurrencen. På selve Digicup-aftenen udvælger Digicup-programmet to tilfældige billeder, som bliver vist på samme tid side om side på storskærm. Uden at have set billederne før, tager dommeren stilling til hvilket af de to billeder, der går videre til de efterfølgende runder, indtil der kun er ét billede tilbage. Vinderen kan dermed kåres. 

 

Der var indsendt 54 billeder til konkurrencen. Det var spændende at se hvor forskellige motiver og formater, der indgik i konkurrencen. Årets vinder blev Henrik Frandsen med et smukt portræt af to unge mennesker, taget i High Key.

Bedømmelse FK 1/24

Bedømmelse FK 1/24

Wupti – så var vi pludselig i gang med bedømmelsen af vores første interne fotokonkurrence i år (FK 1/24)!
Som dommer havde vi inviteret Alf Aagaard fra KFAK.
Han har været dommer hos os et par gange tidligere.

Alf begyndte med vores papir-billeder til det faste emne ”Skygge(r)”.
Han elsker at finde en historie til hvert billede, mens han gennemgik alle afleverede værker.
Men især på de sidste placeringer var det svært for ham – skyggerne fortalte ikke rigtig noget.
Godt forståeligt.

Alf ser meget nøjagtigt på hvert billede, og finder linjer, farver (fx som er ens på flere elementer i billedet, eller er komplementær), antal af mennesker/objekter, beskæring og snit.
Altid godt at blive mindet om det.
Og så kunne man jo godt forstår, hvorfor nogle billeder kom helt op i toppen og nogle ikke.
Lærerigt.

De bedste 3 placeringer fik:
Nr. 1: Monica
Nr. 2: Monica
Nr. 3: Jes
Tillykke jer 2!!!

Efter pausen fortsat Alf med de digitale billeder med frit emne.
Også her kom der mange gode anbefalinger.
Her blev de bedste 3:
Nr. 1: Kasper Zeij
Nr. 2: Kurt Vedel Kristensen
Nr. 3: Monica Mahona
Tillykke!!!

Til sidst viste Alf et par af sine egne fine billeder, mest fra hans rejser i verden.
Mange tak for en spændende aften!

Bedømmelse FK 6/23

Bedømmelse FK 6/23

Til bedømmelsen af vores sidste interne fotokonkurrence (FK 6/23) inviterede vi Ole Vedel fra Lyngby Fotoklub.
Emnerne var frit emne på papir og ”Vind” på digitalt.

Der kom ca. 18 medlemmer om aftenen, som lyttede til Ole´s vurdering af billeder.
Efter en kort præsentation, hvad han synes generelt om fotografi og forskellige slags af billeder, begyndte han med emnet ”Vind”.
Ole har et mere ”klassisk” syn på billeder, som indebærer fx sammenspil af farver, komposition og historie.
Ole kom også med et par anbefalinger mht beskæring og konvertering fra farve til sh.

De bedste pladser fik:
1. Lisbeth
2. Klaus
3. Lars A

Efter pausen fortsatte vi med frit emne, hvor Ole viste de afleverede papirbilleder på både staffeli og på projektoren – rigtig godt, fordi det gav alle mulighed for at se billederne.

De bedste pladser fik:
1. Hanne
2. Jes
3. Jes

Mange tak for en fin bedømmelse Ole!
Tillykke til alle vindere og tak for i aften!