Wow for et foredrag Gorm Valentin gav til de ca. 25 fremmødte medlemmer.
Fra barn til fotograf, inspireret af en fotointeresseret mor og en kunstmalende far. 

En vennetur til New Orleans, USA, med musikvennerne, “hvor jeg syntes jeg hellere måtte tage et kamera med”, blev Gorms første ‘virkelige entre’ ind i fotograferingens verden.
Turens 10 ruller film på turen, hvoraf de 7 var blanke, lærte Gorm hvordan film sættes korrekt i kameraet 
Tidligt, og inspireret af hans fars kunstmaleri, studerede Gorm de gamle malere, Monet, van Gogh etc. og andre fotografer for lys og komposition.
Dét blev afgørende for hans tilgang til fotografering.

Hvad vi fik vist, var en perlerække af billeder, der blæste os tilhørere bagover.
Eminente kompositioner, især Gorms pointe med at billedet er færdigkomponeret i kameraet/i skud øjeblikket var værd at hæfte sig ved.
Dét kræver enorm øvelse, kamera teknik, fortrolighed med ens kamera, forudseenhed i øjeblikket og ikke mindst blik og ‘boldøje’ for komposition.
Enormt inspirerende at se og få indblik i, både for koncertfotografering og for portrætfotografering.
At se og lokalisere “The Decisive Moment”, som Henri Cartier-Bresson kaldte det. 

(Svend Erik)