Sæsonstart – Fototur i området

Sæsonstart – Fototur i området

Lige pludseligt er sommerferien forbi – og lige så pludseligt begyndte vores efterårsprogram!

Ca. 15 medlemmer mødtes denne første klubaften.
Vejret holdt – heldigvis – for aftenens emne var fotografering med mobiltelefon i klubområdet.

For nogle var det lidt udfordrende – ude af ens komfortzone og begrænset til de muligheder mobiltelefonen tilbyder.

Der blev til nogle fine naturskud plus et par portrætter.
Sikkert tilbage i klublokalet var det tilladt at redigere ens 3 bedste billeder og sende dem til webmasteren Martin.
Han viste billederne på projektoren til mange konstruktive kommentarer og snak om billederne.

Det var en vellykket start på de kommende spændende fototure, workshops, foredrag og klubaftener, som venter os.

Og – der kom en interesseret, Erik, som havde kigget på vores hjemmeside og ønskede at lære os nærmere at kende.
Senere samme aften meldte han sig ind i klubben – hjertelig velkommen!!!

Aftentur til Helsingborg

Aftentur til Helsingborg

Torsdag d. 15 juni tog Fotoklubben Kronborg til Helsingborg.
Vi var ca. 15 klubmedlemmer der tog færgen kl 19 over sundet.
Vejret var skønt og lyset perfekt til at tage flotte fotos i.

Mange tog op til Kärnan som er et tårn og en tidligere fæstning i Helsingborg opført 1313.
Fra Kärnan er en smuk udsigt ud over byen og god mulighed for flotte billeder.
Andre blev ved havne området og fotograferede der.

Marianne, Susan og Kira mødte to herre fra vores svenske venskabs klub (“Helsingborgs Fotoklubb”).
De fik en hyggelig snak om kamera og forskellen på priserne mellem Sverige og Danmark.

Kl 21 havde vi aftalt at samles igen for at tage færgen tilbage til Helsingør, som sædvanligt en hyggelig aften i fotovenners lag.
(Kira)

Fototur til Carlsbergbyen

Fototur til Carlsbergbyen

Søndag d. 14. maj 2023 sagde programmet fototur til Carlsbergbyen.
Vi var 7 fra klubben, og det var aftalt at mødes ved Elefantporten.
Der er 4 elefanter, der skulle symbolisere Jacobsens 4 overlevende børn.

Nogle havde været på fototur til Carlsbergbyen inden den blev en bydel, men kun hvor de bevaringsværdige bygninger mv. stod tilbage.
Mange industribygninger blev revet ned for at give plads til beboelse.
De skulle jo ikke længere bruges til industri.

Vi gik rundt i dejligt vejr, og begyndte ved Elefantporten.
Vi gik videre til en plads lige ved siden af og så videre ned mod den snoede skorsten.

Derfra gik vi til nogle af de nye og specielle ejendomme.
Der er mange steder/kældre til cykelparkering, alle stederne er afmærkede med skilte.

Vi spiste en let frokost ved en Cafe/Restaurant.
Det var meget hyggeligt og vi sad jo i solen og havde det rart.

Vi gik videre mod Otillia Jacobsens have.
Hun var hustru til Carl Jacobsen.
Hun ville have haven for sig selv, og ingen måtte have indsigt i haven.
Der var bygget ejendommen med ”de hængende haver”, hvor personale boede.
Der er ikke udsigt til haven.

Det var en dejlig tur.
(Steen Jensen)

Fototur til Stockholm

Fototur til Stockholm

Torsdag d. 4. maj til søndag d. 7. maj var vi på vores udenlandstur.
Turen gik denne gang til Stockholm.
Vi skulle have været 16 af sted, men det blev til 13 da Ib og Lisa ikke kom med og Martin var syg.

Vi havde aftalt at tage toget fra Malmø hvilket tog ca. 5 timer.
De første billeder blev taget på stationen i Malmø.
Toget kørte meget jævnt og der var ikke noget ” rumlen” over togturen.
Nogen havde downloadet en Speedometer app, så når telefonen lå på bordet, kunne togets hastighed aflæses – der kørtes med hastigheder op til 209 km/t!
Der var madudsalg på toget, så ingen skulle sulte.

Vi landede i Stockholm kl. ca. 1400 og vi gik fra Centralstationen til vores hotel ” Bentley” Drottninggatan 77.
Det tog ca. 15 min. at gå turen.

Da vi kom til hotellet, fik vi hurtigt vores værelser, som var fordelt fra 3. – 5. etage.
Der var pænt og rent.
Værelserne havde hvad vi havde brug for.
Der var 2 senge, ca. 80 cm mellem sengene, badeværelse et skrivebord, og et skab.
Nogen vil sige værelserne var små, men vi skulle jo bare sove der.

Der var en stor integreret gårdsplads, der for nogle år siden var blevet glas overdækket, hvor der var sofaer og borde.
Gården brugtes som reception, morgenmad og opholdstue og var rigtig god når vi lige skulle samles og aftale noget.

Hele dagen var der kaffe / the, scones, kager, frugt, og andet kunne købes,
Udskænkning sluttede kl. 23.

Vi gik til byen og deltes i grupper på 3 – 5 personer. Der var rigtig meget at tage billeder af, og med en kommende FKK-konkurrence i erindring skulle der bruges billeder af: Modlys, Moderne arkitektur og Vind.

De forskellige grupper var forskellige stedet, og byen er så stor at vi ikke rendte ind i hinanden.
Vi mødtes på hotellet og gik samme ud og spiste.
Priserne var høje, men da valutakursen var i ca. 0,67 blev det ret billigt. Altså en ret til 180Skr, koster ca. 120 Dkr.

Jeg spurgte om nogen ville med ud og tage aftenbilleder efter maden, men jeg var den eneste. Jeg gik til byen og var ved Gamla Stan og også bag denne så jeg kunne tage billeder af Rådhuset med spejlning og byens lys.
Jeg var “hjemme” kl. ca. 0100.

Fredag: vi var tidligt oppe og alle mødtes til dejlig morgenmad.
Mange ville forskellige steder hen, så det var bare om at være sammen med dem, der ville noget man godt kan lide.

Vi var alle ude og sejle ved Stockholm, en to timers sejlads.
Vi spiste en dejlig frokost i Gamla Stan.

Nogle ville til Fotografiska Museum Stockholm.
Nogle ville til Vasa museet og se det kæmpe skib, der sank ca. 20 min. efter det var søsat.

Der var stadig nogle af de skønne steder som fx: Kirsebær tæerne, Rådhuset, Gamla Stan, Metro stationer, div. broer, flotte bygninger og de mange andre ting.

Lørdag efter morgenmad var der dejligt med foto hele dage. Vi delte os igen op og fulgtes med nogle, der ville tage billeder samme sted.

Senere var mange på Metrostationerne for at tage billeder.
Vi var tre, som af vagterne fik oplyst at der ikke måtte tages billeder på Metrostationerne.

Søndag forlod vi hotellet og brugte nogle timer til de sidste billeder.
Så var det tid til lyntoget til København.

Det havde været en skøøøøn stur til Stockholm.
Tusind tak!
(Steen)



Fototur til København

Fototur til København

I dag mødtes vi i København ved Nørreport Station, for at øve sig i emnet ”Street”.
Vejret var heldigvis uden nedbør, men det var ret koldt og blæsende.
Heldigvis var vi 7 alle godt indpakket, og gik hver vores egne veje kl 10:30.

Der var nogle mennesker på gaden – gående, cyklende, løbende, stående, skubbende osv.
Så der var nok motiver for os.
Lars, som desværre ikke kunne deltage, gav os også nogle benspænd med:
1 – Kærestepar
2 – Ben/fødder
3 – Minimalisme
Så det var lidt nemmere for os til at lede efter de passende motiver.

Vi fik vel et par ret gode skud ind i kassen, men det er jo først derhjemme, hvor man skal se billederne på sin computer…

Klokken 12:30 mødtes vi igen, og spidste noget fælles.
Så var vi mættet og opvarmet igen – men de fleste kørte alligevel hjem lige derefter.
Tak for en fin tur!

Foto-Bytur

Foto-Bytur

Det blev en fin aften med fornuftigt lys – men koldt og lidt blæsende (men ingen nedbør!), da vi mødtes ved biblioteket, Kulturværftet.
Der var mulighed for at aflevere billeder til RNF papir 2.

Vi skulle have lejlighed til at fotografere lamper og lygter, som er det faste emne til vores næste konkurrence.
Mange var mødt op, 15-20 medlemmer.
Vi gik ud i området i små grupper eller hver for sig.
Der var mange fine lampemotiver lige omkring Kulturværftet og i havneområdet.
Nogle gik dog en tur op i byen.
Efterhånden som vi havde fået billeder nok eller at det blev for koldt, gik vi hjem.