Ca 10 medlemmer mødte op til vores spændende workshop.
I starten fortalte Steen (indendørs), hvad der findes af muligheder for at belyse modellerne, når man er udenfor.
Der blev snakket om den rigtige opstilling (mht solen), brug af flash og/eller reflektor.
Derefter gik vi over til den store græsplæne, hvor der står to store containere med graffiti på.
Det giver nemlig en rigtig god baggrund.
Ret hurtigt kom den gyldne time, hvor lyset bliver meget specielt.
Så vi skyndte os med at stille vores flashes op og begyndte at tage nogle portrætter, hvor vi havde solen i ryggen på modellerne (altså: deltagerne), og lyste deres ansigt op med en flash.
Billederne blev meget vellykkede.
Da lyset blev svagere (som delvis skyldtes træerne i nærområdet), vendte vi os om, og stillede modellerne et par meter væk fra containeren.
Vi oplyste containeren delvist med en flash.
Reflektoren kunne vi ikke rigtig bruge denne gang.
Enten var lyset for stærkt eller også for svagt – måske en anden gang.
Ca kl 20:45 pakkede vi sammen; solen var forsvundet, og det blev pludselig ret køligt og fugtigt.
Et par af os gik op i klublokalet, hvor vi varmede os op med kaffe, kiks og hyggesnak.
Mange tak for en fin aften!














