Turen var i private biler, hvor vi mødtes ved Faxe Geomuseum
kl.11.
Vi blev 14 medlemmer, og vejret var med os.
Først gik vi til udsigtsplatformen Prismet, hvor vi havde en fin udsigt over Danmarks største menneskeskabte hul i jorden.
Det store areal inklusiv arbejdsområdet er på 150 hektar. Det dybeste hul er 45 meter dybt.
Kalkbruddet er ikke bare et fascinerende sted, det er også en arbejdsplads om hverdagen.
Der brydes og forarbejdes i dag mere end 3 millioner tons
kalk og andet materiale om året.
Der bruges f.eks. kalk til:
* Røggasrensning på kraftværker.
* Vandbehandling og vandrensning.
* Jordforbedring i landbruget.
Kalken bruges også til produktion af blandet andet: Stål, gummi, glas, mør-tel, cement, maling, lim og papir.
Vi fulgte naturstyrelsens lille rute.
Der var glat efter nattens regn, men alle kom rundt uden at falde.
Det helt særlige lys på en dag med solskin og blå himmel, blev godt udnyttet til de mange motiver der mødte os.
Faxe Kalkbrud er også brugt til filmkulisse, både til spillefilm, tv serier og musikvideoer.
Vi mødtes og spiste samlet frokost (købt som medbragt) ved vandrehjemmet .
Kl. 14 var der en bil, der tog hjem, og resten kørte videre til Stevns gamle kirke.
Her så vi på gamle kalkmalerier mm., og nød den smukke udsigt til klinten.
Steen var den eneste, der tog hele vejen ned af alle trapperne til stranden.
Kl. 16 begyndte det at dryppe, men vi kørte fra regnen og nåede hjem i tør-vejr.
(Bodil)














